Emne

Statistik i diagrammer

Regnskoven
Regnskov.
Dansk skov.

De tropiske regnskove får både masser af sol, varme og regn. Derfor er der langt flere plante- og dyrearter i regnskoven end i en dansk skov. En hektar regnskov kan indeholde op til 300 forskellige træarter. I de danske skove når vi højst op på 10-15 arter.

Der findes over 170.000 plantearter og ikke mindre end godt en million dyrearter i regnskovene. I de danske skove findes der kun cirka 20.000 plantearter og cirka 22.000 dyrearter.

Et for stort CO2-indhold i atmosfæren, får Jordens temperatur til at stige. En højere temperatur får vejret til at ændre sig. Det betyder blandt andet flere og kraftigere storme, meget mere regn nogle steder på Jorden og tørke andre steder. Planterne optager CO2 fra luften.

Man regner med, at knap 50% af verdens kulstof er optaget af regnskovens planter. Derfor er det dårligt nyt for klimaet, når regnskovene fældes. Hvert år ryddes der omkring 200.000 km2 regnskov. Det er knap fem gange Danmarks areal.