Vi danskere er vilde med æbler. I gennemsnit spiser hver dansker 20 kg æbler om året.
Hvornår har du sidst spist et æble?
Ved du, hvor mange du har spist i løbet af den sidste måned?
Købte du æblerne eller plukkede du dem fra et æbletræ?
Hvilke æblesorter kender du?
En stor del af de danske æbleplantager er økologiske. Det betyder, at man ikke må benytte giftstoffer som pesticider til at bekæmpe ormangreb og sygdomme. Til gengæld for giftfrie æbler må man så nøjes med æbler, der ikke er helt så flotte.
I Danmark producerer vi æbler af høj kvalitet. Æblerne modner om efteråret. Men de kan kun holde sig naturligt friske i nogle måneder. Derfor må vi importere æbler fra andre lande, især i den første halvdel af året.
Dansk eller udenlandsk, husk at "An apple a day keeps the doctor away."