Et æble er ikke bare et æble. Nogle er røde, andre er grønne eller gule. Æblernes skaller har forskellige tykkelser og sprødhed. Æbler kan være mere eller mindre saftige, syrlige og sprøde. Og de kan have mere eller mindre smag.
Har du tænkt over hvordan dit favoritæble er? Prøv at beskrive dets egenskaber.
Nogle af et æbles egenskaber er et spørgsmål om smag, andre kan måles. Det gælder fx æblets vægt og størrelse og dets sukker- og æblesyreindhold.