Emne

Cirkler

Kommunikation med GPS

Luftrummet over os er fyldt med satellitter. Militære satellitter overvåger fjendens bevægelser. Vejrsatellitter hjælper til med at give os bedre vejrudsigter. Tv-satellitter sender tv-signaler fra Jordens fjerneste egne, og mange, mange andre.

GPS-satellitterne (Global Positioning System) fortæller os, hvor du præcist befinder dig på Jorden. Det kræver kun, du har en smartphone med indbygget GPS-modtager.
Det GPS-system, vi bruger nu, er amerikansk. Russerne har deres eget system, og Kina og Europa er ved at udvikle deres egne.

Et GPS-system består af 24 satellitter, der er i kredsløb ca. 20.000 km over Jorden. Satellitterne er anbragt i baner, så man altid kan se fire satellitter af gangen overalt på Jorden.

GPS-satellitterne udsender hele tiden signaler, som rammer din smartphones GPS-modtager og alle andre GPS-modtagere. Signalerne breder sig i cirkler. Signalerne beregner hele tiden satellittens afstand til dig, hvis du bruger GPS-funktionen. Afstanden til dig måles af mindst fire satellitter, som du kan se fra der, hvor du er på Jorden.