Emne

Grafisk ligningsløsning

Energi og kalorier

Du forbrænder energi for at få hjertet til at slå og til at trække vejret. Og du forbrænder energi, når du bevæger dig.

Du får energien gennem den mad, du spiser. Næringsstofferne fra maden omdannes til energi i dine celler.

Den energi, som du forbrænder ved motion, er afhængig af din vægt. Det hænger sammen med, at du skal flytte din egen vægt. Og at det kræver mere energi at flytte en høj end en lav vægt.

Energiforbruget er afhængigt af, hvor langt du går, løber eller cykler, men ikke af hvor hurtigt. Uanset om du løber 5 km på 25 eller 35 minutter, forbrænder du det samme. Forskellen er, at du er kortere tid om at forbrænde energien, når du løber hurtigere.

Energi måles i enhederne joule (J) eller kalorier (cal). 1 kalorie er lig med ca. 4,2 joule.

Dit energiforbrug måles som regel i kilojoule (kJ) eller kilokalorier (kcal). Dit energiforbrug ligger normalt mellem 2000 og 3000 kcal pr. dag afhængig af din vægt, dit køn og dit aktivitetsniveau.