Læg dig i græsset en klar sommernat og kig op mod himlen. Så kan du fornemme, hvor lille og ubetydelig Jorden er set i forhold til Universet. Det himmellegeme, der ser størst ud, er Månen, men den er meget mindre end Jorden. Du kan se andre planeter afhængig af årstiderne, fx Mars, Venus og Jupiter. Planeterne er svære at skelne fra stjernerne, der befinder sig ufatteligt langt væk. Jorden er en del af Mælkevejen, som er en af de utallige stjernehobe, galakser, der befinder sig i Universet. Alene i Mælkevejen er der over 200 milliarder stjerner. En af dem af vores sol.

Jorden blev dannet for 4½ milliard år siden af støv og gasser, der blev til overs fra Solen. Kun knap en milliard år senere opstod det første liv på Jorden. Der skulle gå endnu 3½ milliard år inden menneskeracen, homo sapiens, opstod. Vores art er kun ½ million år gammel.

Mennesket har altid været tiltrukket af Universet og gjort sig tanker om menneskets placering i det. Før i tiden troede mange mennesker, at guderne boede i Universet og regerede over Jorden, menneskene og alt levende på den. Det var dagligdagens erfaringer og observationer, der fik folk til at tro, at Jorden var en flad skive med en halvkugleformet himmel over.

Men allerede et par hundrede år før vor tidsregning kunne blandt andet græske filosoffer og videnskabsmænd med beregninger vise, at Jorden var rund. I den sene Middelalder omkring 1600-tallet mente astronomer at kunne måle sig frem til, at Solen var Universets centrum.

Med hjælp fra kikkerter, teleskoper, satellitter og rumsonder ved vi nu, at Jorden er en del af et afsides beliggende solsystem i Mælkevejen, som er en afsides beliggende galakse i Universet.