Din krop er opbygget af celler ligesom alt andet, der er levende. Celler er meget små, og de kan derfor ikke ses med det blotte øje. Hver eneste celle i din krop har en bestemt opgave, og sammen får de din krop til at leve og fungere. Inde i hver celle er der en celle-kerne. I kernen findes generne, som bestemmer, hvordan cellerne bygges op.
Gennem hele livet udskiftes dine celler. Nogle celler dør, og nye celler bliver dannet. Cellerne sørger fx for, at dine knogler, dit hår og dine negle vokser, eller at din hud bliver udskiftet med ny hud.