Emne

Hvordan kan vi skifte til vedvarende energi?

Vi udleder en masse CO2, når vi bruger fossile brænd-stoffer til at varme vores huse op, til at få varmt vand og til elektricitet. Det er skidt for vores miljø, da temperaturen på Jorden stiger. Samtidig ender vi med at bruge al den kul, olie og naturgas, der findes.

Det er bedre for klimaet at bruge vedvarende energi-kilder som sol og vind. Vi vil aldrig løbe tør for sol eller vind, og de forurener ikke luften.

For meget CO2 i atmosfæren vil gøre, at Jorden nærmest er inde i et drivhus. Temperaturen på Jorden vil stige, da varmen ikke kan slippe ud igen. Det kaldes for drivhus-effekt.
Når temperaturen stiger, vil is i Grønland og Antarktis smelte, så havet stiger. Nogle steder vil det medføre oversvømmelser.