I 2010 havde kun hver 5. kenyaner adgang til strøm. Den kenyanske regering satser på, at alle landets indbyggere skal have adgang til elektricitet i 2020.
Elektriciteten skal komme fra vedvarende energikilder, dvs. naturlige energikilder som fx vand, vind og sol. Kenya har gode muligheder for at udnytte solenergi, vindenergi og varme fra jordens indre (geotermisk energi).
Kenya har brug for hjælp fra andre lande til at kunne opbygge elproduktionen. Danmark har bl.a. støttet Kenya ved at opføre den største vindmøllepark i Afrika syd for Sahara.