Emne

Det første liv

Gopler er et fælles navn for de forskellige vandmænd og brandmænd, som du i dag kan møde, når du bader i havet. De første gopler opstod for ca. 600 mio. år siden.

Jorden blev dannet for ca. 4,6 mia. år siden. Da var Jordens overflade varm og rødglødende. Mens den langsomt kølede af og fik en fast overflade, ramte sværme af is-meteorer Jorden. De store isklumper smeltede og blev til et hav, der dækkede det meste af kloden.

For ca. 3,8 mia. år siden dukkede de første bakterier op i havet. Bakterier er så små, at man kun kan se dem under et mikroskop, når de er forstørret mange gange.