Emne

Jordens opbygning

For at forstå at der er vulkaner og jordskælv, skal du vide, hvordan Jorden er opbygget. Du skal også kende de kræfter, der får Jorden til at skælve, og som skaber vulkanudbrud.

Jordens kappe består især af flydende stenmasse, det vil sige bjergarter, der er smeltet.

Jordens skorpe består af et fast lag af klipper.

Jordens yderste lag, skorpen, er meget tynd i forhold til klodens størrelse. Den tynde og faste skorpe består af plader, der flyder på meget varme lag.

Nogle plader i skorpen bærer hele kontinenter eller dele af kontinenter. De kaldes kontinentalplader og består mest af lyse bjergarter, fx granit. Andre plader bærer store områder med havbund og hav. De kaldes havbundsplader eller oceanbundplader. De består mest af mørke bjergarter fra Jordens indre, fx basalt.

Jordens indre består af forskellige lag af flydende stenmasse og metaller. Den inderste kerne er en fast kugle af jern og nikkel med en temperatur på ca. 5.000 grader. Det er næsten lige så varmt som på Solens overflade. De faste plader i Jordens skorpe flyder langsomt rundt på Jordens flydende indre.

Varmen i Jordens kappe får skorpens plader til at bevæge sig. Nogle steder glider pladerne fra hinanden, så der dannes ny skorpe. Andre steder støder pladerne sammen.

Hvor pladerne støder sammen, kan jordskorpen langsomt bevæge sig ned i Jordens flydende indre. Pladerne kan også folde sig opad og danne bjergkæder.

Her i Danmark lægger du ikke mærke til, at pladerne flytter sig, men du kender sikkert følgerne af det. Hvad kan bevægelser i jordskorpens plader være årsag til?

Jordens kerne består især af metallerne jern og nikkel.