Emne

En bæredygtig fremtid

Oprindelige folk, som indianerne i Amerika, stammefolk i Afrika og fangere i Grønland, levede tættere på naturen. De var afhængige af naturen. Det var i naturen, de skaffede deres føde ved jagt, fiskeri og indsamling af spiselige planter. Selv om folk udnyttede naturens ressourcer, tog de ikke mere, end naturen kunne genskabe.

Når arkæologerne finder rester fra vore forfædre, er noget af det affald fra dengang. Det meste af affaldet er sikkert forsvundet, fordi det er blevet en del af naturen.

I dag er der enorme mængder af mange slags affald. I fremtiden vil arkæologerne sikkert finde mange rester fra vor tids affald.

Affald fra stenalderen består af stenøkser og andre stenredskaber. Desuden findes køkkenmøddinger, der er dynger af skaller fra muslinger og østers. Det er rester fra stenalderfolkets måltider.
Meget af det, vi smider ud, nedbrydes kun langsomt. Hvad tror du, at arkæologerne vil finde om 100 år?