Der er mange insekter som holder af æbler. Når de ødelægger æblerne for os mennesker, kalder vi dem skadedyr. Æblevikleren er en lille sommerfugl, som fx lægger æg i æbleblomsten. Æggene bliver til larver, som vokser sig større i det saftige æble, der er udviklet fra æbleblomsten.
Æblerne kan også få skurv. Skurv er en mikroskopisk svamp, som giver mørke pletter på blade og frugter hos æbler.