Emne

Planteceller

Mælkebøtten i græsplænen, mosset på træerne og blæretangen i havet er planter. Disse planter er alle sammen bygget op af mange celler. Planteplankton er planter, som ofte kun består af en enkelt celle. Uanset om det er en encellet eller flercellet plante, er de alle bygget op af planteceller som ligner hinanden. Planteceller har en del til fælles med dyreceller. Dog har planteceller nogle dele, som gør dem specielle.