En kvinde bliver gravid, og efter noget tid opdager hun, at hun venter tvillinger. Det er i sig selv ikke usædvanligt, men da tvillingerne bliver født, vækkes en mistanke hos kvinden. De to tvillingedrenge ser nemlig ret forskellige ud. Det behøver ikke være usædvanligt. Tvillinger kan enten være såkaldte enæggede tvillinger, som oprindeligt stammer fra ét æg og derfor er genetisk ens, eller de kan være tveæggede og derfor ikke genetisk ens.

Årsagen til at kvinden bliver mistænkelig, er, at hun har haft sex med to forskellige mænd inden for nogle få timer, og hun kan derfor ikke med sikkerhed sige, hvem der er far til hendes børn. Hun beslutter sig for at undersøge, om det kan lade sig gøre, at børnene har forskellige fædre.

Undersøgelsen involverer DNA fra moren, de to fædre og de to tvillingedrenge, idet man bruger DNA til at afgøre faderskabssager.

Mennesker har ca. 20.000 gener, men det er ikke dem alle, der skal undersøges ved en faderskabssag. Der er områder i menneskers DNA, der kaldes STR (Short Tandems Repeats), hvor korte DNA-stykker gentages mange gange. Det er forskelligt blandt mennesker, hvor mange gentagelser man har. Ved at måle, hvor mange gentagelser en person har i hver undersøgte STR-region, kan man få en DNA-profil for denne person. Da vi arver de korte DNA-gentagelser fra vores forældre, kan man ud fra denne test finde ud, hvem der er forældre til et barn. I tilfælde hvor denne simple metode ikke giver nok information, bruger man særlige områder i DNA’et, hvor man ved, at DNA’et er forskelligt blandt mennesker. Det kan være en enkelt base, der er forskellig, men dette kan være nok til, at man enten kan afvise eller bevise, at en mand er far til et barn.

Da undersøgelsesresultaterne kommer, viser det sig, at tvillingerne har hver sin far, og at det er forklaringen på, at tvillingerne er så forskellige både mentalt og af udseende.