Sundhed er et vanskeligt begreb at definere, fordi man hver især har forskellige opfattelser af, hvad sundhed er. Et er den fysiske sundhed, der handler om, om man er syg/rask, normalvægtig/overvægtig, noget andet er den mentale sundhed, der handler om trivsel og psykisk velbefindende. En del unge ser ud til at være fysisk sunde, men kæmper med det mentale overskud, for andre unge er det omvendt. Når man taler om slankekure, er det noget som kun kendes i den rige del af Verden, hvor der er overskud af mad. Andre steder kæmper befolkningen med energiunderskud og kampen om at få nok at spise hver dag. Verdens ti fattigste lande findes i Afrika.
Det er et paradoks, at der er denne forskel i levevilkår i Verden.