Hver gang kroppen har brug for et nyt protein, kopieres en del af DNA-molekylet med genet der koder for proteinet. Kopien kaldes for et m-RNA molekyle. Den indeholder koden for det protein, kroppen har behov for. Molekylet indeholder de samme informationer som det stykke af DNA, det er en kopi af. Det adskiller sig fra DNA-molekylet ved kun at være enstrenget. Desuden bliver T-basen i DNA molekylet skiftet ud med en såkaldt U-base ved kopieringen. Det vil sige at den grønne T-base bliver skiftet ud med en lilla U-base. RNA er derfor opbygget af baserne A, U, C og G.

M-et i m-RNA molekylet står for messenger, dvs budbringer. m-RNA kan i modsætning til DNA bevæge sig ud af cellekernen og koble sig til et ribosom. Ved ribosomet dannes det protein, som m-RNA er kodet for. Derfor kaldes ribosomerne for proteinfabrikker.

Et proteins byggesten er aminosyrer. Hvert forskelligt protein består af et antal aminosyrer koblet sammen i en bestemt rækkefølge. Det er m-RNA´s koder der fortæller hvilke aminosyrer, der skal sættes sammen og i hvilken rækkefølge.

Aminosyrerne findes i cellernes cytoplasma. Det er såkaldte t-RNA molekyler, der transporterer aminosyrerne hen til ribosomet i den rigtige rækkefølge. Koden for hver af de 20 aminosyrer er bestemt af tre baser, fx CGA (blå/rød/gul), UAU (lilla/gul/lilla eller GAC (rød/gul/blå). Hver t-RNA indeholder hver tre baser og har en aminosyre påhæftet i modsatte ende.

t-RNA aflæser de første tre baser på m-RNA. Kan baserne på t-RNA lave baseparring med baserne på m-RNA afleveres aminosyren. Hvis der ikke kan laves baseparring bevæger t-RNA-molekylet sig væk igen. Baseparring vil eksempelvis kunne foregå hvis koden CGA baseparrer med et t-RNA-molekyle med koden GCU. Det næste t-RNA aflæser de næste tre baser og igen afleveres aminosyren, hvis der kan laves en baseparring. Sådan fortsætter det, indtil alle m-RNA-ets baser er aflæst, og de rigtige aminosyrer er koblet sammen.

Proteinet dannes af aminosyrerne, der sidder som perler på en snor i den rækkefølge de er ankommet.