
Hvem ligner du?
genetikarvelighedgenerkromosomergenotypefænotypestamtræproteinsyntesemutationerepigenetik
Intro
Man taler om blodets bånd. Det er en gammel talemåde, der beskriver vores tilknytning til familien. Vi er vokset op sammen og har en fælles historie. Men vi har også mange gener til fælles. Gener der bestemmer hvordan du ser ud, hvilke fysiske egenskaber du har, men også hvilke sygdomme du har anlæg for at udvikle.
Hvorfor er søskende forskellige, og hvorfor kan fætre og kusiner ligne hinanden? Det kan genetikken give svar på.
Til hvert forløb findes en lærervejledning samt en oversigt over, hvilke Fælles Mål forløbet opfylder.
Du kan lære om
- hvordan man kom på sporet af de arveprincipper man kender i dag
- Gregor Mendels arbejde med planter
- hvad genotype og fænotype er
- hvordan man kan forudsige nedarving ved hjælp af krydsningsskemaer
- hvordan man bruger stamtræer i genetikken
- sammenhængen mellem DNA, gener og proteiner
- hvordan proteinsyntesen foregår
- hvad en mutation er
- at der både findes gode og dårlige mutationer.
Emner
CaseHvad er epigenetik?
Enæggede tvillinger med forskellig levevis
Genetik gennem tiden
Det var den tjekkiske munk Mendel der afdækkede arv- og arvemønstre. Siden har man fundet ud af at arv styres af gener i cellekernerne.
Genetiske krydsninger
Du arver egenskaber fra din far og din mor fordi sædcellens kromosomer ved befrugtningen blandes med ægcellens. Begge er dannet ved meiose.
Krydsningsskemaer og stamtræer
Nogle gener dominerer over andre. Krydsningsskemaet viser hvordan. Stamtræer kan vise hvordan dominante sygdomme videregives til næste slægtled.
Proteiner
Alt levende indeholder og er opbygget af proteiner, som består af aminosyrer. Proteiner dannes i DNA-molekylet som findes i cellekernen.
Dannelse af proteiner - Proteinsyntesen
m-RNA er en slags kopi af DNA. m-RNA kan forlade cellekernen koble sig til et ribosom og her danne proteiner ved at sætte aminosyrer i bestemte rækkefølger.
Mutationer i kropsceller
Mutationer er tilfældige ændringer i arvematerialet. De kan opstå på grund af påvirkninger som solens stråling eller af kemiske stoffer.
Ændringer i antallet af kromosomer i cellerne
Der kan opstå fejldelinger både i meiosen og mitosen. Det kan betyde Downs syndrom med nedsat intelligens eller Klinefelters syndrom med mangelfuld kønsudvikling.
UdsynEpigenetik og fedme
Når livsstil og levevilkår nedarves
Outro