Emne

Befolkningsudvikling

I dag (2021) er der næsten 8 milliarder mennesker på Jorden. I 2050 vil der være mellem 9,5 og 10 milliarder ifølge tal fra FN. Men efterhånden vil væksten aftage, og den vil sandsynligvis toppe i 2100, hvor der vil være omkring 11 milliarder mennesker på Jorden. Herefter vil verdens befolkning stagnere og begynde at falde.

Verdens befolkning er ulige fordelt

Væksten i Verdens befolkning er meget ulige fordelt. Den store tilvækst sker især i Afrika, der sandsynligvis vil få en større befolkning end Asien. De mange ekstra mennesker vil udfordre mulighederne for at skabe en global, bæredygtig udvikling i forhold til bl.a. klimaændringer, fødevareproduktion og naturbeskyttelse.

Udviklingen i verdens befolkning fra 1950 til 2019 og FN's prognoser for væksten i fremtiden. Den røde linje viser den mest sandsynlige udvikling. Det farvede område er andre muligheder under forskellige forudsætninger.