Den antropocæne tidsalder kalder nogen den tid, vi befinder os i nu. En tidsalder er en geologisk periode, som strækker sig over flere millioner år. Hidtil har perioderne været kendetegnet ved at have særlige klimatiske forhold, som har påvirket udbredelsen af plante- og dyrearter, fx Kambrium (495-545 mio år) og Jura (142-206 mio år). Vulkanudbrud, meteornedslag og forskydninger i tektoniske plader har skabt de tidligere geologiske tidsaldre. Den antropocæne tidsalder startede i begyndelsen af 1800-tallet og adskiller sig fra øvrige geologiske tidsaldre. Her er der én art, nemlig mennesket, som i særlig høj grad har sat sit præg på Jorden og på arternes udbredelse.

Menneskeskabte klimaændringer og menneskets intensive udnyttelse af landområder, presser naturen flere steder i verden. Nogle mennesker udnytter naturen for at kunne overleve og for at få mad på bordet. Det handler om at skabe balance mellem at lade naturen passe sig selv og udnytte dens ressourcer.

Mange biotoper rummer unikke livsformer, som indgår i tæt forbundne kredsløb. Brydes disse kredsløb, kan det få alvorlige konsekvenser, både lokalt og globalt. Derfor gøres der en stor indsats for at skabe bæredygtig brug af naturens ressourcer, eksempelvis i regnskoven.

Der arbejdes på at gøre såvel plastik som transport mere bæredygtigt. Plastikken skal kunne genanvendes i fremtiden og vores transportvaner skal være mindre forurenende, således at vi kan udveksle varer og besøge fremmede steder, uden at vi påvirker CO₂ balancen og dermed ændrer klimaet.