Den menneskeskabte tidsalder

– I den antropocæne tidsalder er det mennesket, som præger Jorden
Intro

Den antropocæne tidsalder kalder nogen den tid, vi befinder os i nu. En tidsalder er en geologisk periode, som strækker sig over flere millioner år. Hidtil har perioderne været kendetegnet ved at have særlige klimatiske forhold, som har påvirket udbredelsen af plante- og dyrearter, fx Kambrium (495-545 mio år) og Jura (142-206 mio år). Vulkanudbrud, meteornedslag og forskydninger i tektoniske plader har skabt de tidligere geologiske tidsaldre. Den antropocæne tidsalder startede i begyndelsen af 1800-tallet og adskiller sig fra øvrige geologiske tidsaldre. Her er der én art, nemlig mennesket, som i særlig høj grad har sat sit præg på Jorden og på arternes udbredelse.

Menneskeskabte klimaændringer og menneskets intensive udnyttelse af landområder, presser naturen flere steder i verden. Nogle mennesker udnytter naturen for at kunne overleve og for at få mad på bordet. Det handler om at skabe balance mellem at lade naturen passe sig selv og udnytte dens ressourcer.

Mange biotoper rummer unikke livsformer, som indgår i tæt forbundne kredsløb. Brydes disse kredsløb, kan det få alvorlige konsekvenser, både lokalt og globalt. Derfor gøres der en stor indsats for at skabe bæredygtig brug af naturens ressourcer, eksempelvis i regnskoven.

Der arbejdes på at gøre såvel plastik som transport mere bæredygtigt. Plastikken skal kunne genanvendes i fremtiden og vores transportvaner skal være mindre forurenende, således at vi kan udveksle varer og besøge fremmede steder, uden at vi påvirker CO2 balancen og dermed ændrer klimaet.


Til hvert forløb findes en lærervejledning samt en oversigt over, hvilke Fælles Mål forløbet opfylder.

Få inspiration til fællesfagligt arbejde om

  • hvordan lokale og globale klimaændringer forandrer verden
  • hvordan forskellige interesser presser den danske natur og biodiversitet
  • hvordan pandemier, vacciner og immunitet er en del af en globaliseret verden
  • hvordan dyr og planter, som ikke er naturligt hjemmehørende, kan spredes til nye områder
  • hvordan plastik fremstilles og hvilke problemer det kan medføre
  • hvordan menneskers transport og dit forbrug sætter klimaaftryk
  • hvordan verdens befolkningsudvikling ændrer sig over tid
Emner

Vejret forandrer sig

Når klimaet ændrer sig, ændres folks levevilkår. For nogle giver det bedre livsbetingelser, fx for landbrug og turisme, mens andre får ødelagt hele deres livsgrundlag.

Biodiversitet

Naturen i Danmark er presset, og der er mange forestillinger om, hvad naturen skal bruges til. De fleste ønsker en høj biodiversitet i den danske natur, men samtidig også planteproduktion og plads til fritidsinteresser. Der er ønsker og planer for 130-140 % af Danmarks areal i fremtiden, så der skal prioriteres.

Pandemier

I 2020 blev hele verden ramt af en pandemi, som i høj grad har vendt op og ned på vores dagligdag og måden, vi er sammen på.

Spredning af dyre- og plantearter

Det er ganske naturligt, at plante- og dyrearter spreder sig til nye områder. Vinden transporterer nogle frø til et nyt område, mens andre frø spredes ved at hænge fast i pelsen på dyr.

Plastikforurening

Plastik har været kendt i mere end 100 år. Det er dog først efter anden verdenskrig, at det er blevet en almindelig del af vores hverdag. Fra anden verdenskrig til i dag har produktionen af plastik haft en stor fremgang. Alene i Danmark er der beskæftiget over 25.000 personer i plastindustrien.

Transport

Gennem årtusinder har mennesker transporteret sig rundt i verden. Tidligere var transporten især forbundet med opdagelser af nye områder og med transport af varer, vi ikke selv kunne fremstille. Fra starten af 1900-tallet begyndte turismen at tage fart, og i dag er en rejse til Thailand ikke ualmindelig.

Dit forbrug

Mennesker har altid påvirket omgivelserne med deres forbrug. Tidligere har langt de fleste mennesker hovedsagelig belastet naturen for at få dækket de mest basale behov, og belastningen har været dækket af ressourcer fra lokalområdet. I dag er situationen helt anderledes.

Befolkningsudvikling

I dag (2021) er der næsten 8 milliarder mennesker på Jorden. I 2050 vil der være mellem 9,5 og 10 milliarder ifølge tal fra FN. Men efterhånden vil væksten aftage, og den vil sandsynligvis toppe i 2100, hvor der vil være omkring 11 milliarder mennesker på Jorden. Herefter vil verdens befolkning stagnere og begynde at falde.
Outro
Fællesfaglige opgaver: Vejret forandrer sig - opgaver
Fællesfaglige opgaver: Biodiversitet - opgaver
Fællesfaglige opgaver: Pandemier - opgaver
Fællesfaglige opgaver: Spredning af dyre- og plantearter - opgaver
Fællesfaglige opgaver: Plastikforurening - opgaver
Fællesfaglige opgaver: Transport - opgaver
Fællesfaglige opgaver: Dit forbrug - opgaver
Fællesfaglige opgaver: Befolkningsudvikling - opgaver

Faglig fordybelse

Links til faglig fordybelse 

 

Vejret forandrer sig

Fysik-kemi 7: Cirkus elektrikus, emne tordenvejr

Fysik-kemi 7:  Jordens vejr

Fysik-kemi 7: Det er bare vand, emne vands tilstandsformer

Fysik-kemi 9: Bæredygtighed, emne hvad er bæredygtighed og drivhuseffekten

Biologi 7: Jordens vejr

Biologi 8: Fra jord til bord

Biologi 8: Ingenting forsvinder

Biologi 9: Livet under havoverfladen

Biologi 9: Bæredygtighed

Geografi 7: Jordens vejr

Geografi 7: Det er bare vand

Geografi 8: Et æble om dagen

Geografi 8: Sundhed for alle

Geografi 8: Ingenting forsvinder

Geografi 9: Jorden holder vejret

Geografi 9: Bæredygtighed

Biodiversitet

Biologi 7: Det er bare vand 

Biologi 7: Den livgivende jord 

Biologi 8: Fra jord til bord

Biologi 9: En rig natur 

Biologi 9: Livet under havoverfladen

Biologi 9: Bæredygtighed

Geografi 7: Den livgivende jord 

Geografi 8:  Et æble om dagen  

Geografi 9: Din fremtid i Danmark

Geografi 9: Bæredygtighed

 

Pandemier

Biologi 8: Livets byggeklods 

Biologi 8: Sundhed på spil 

Geografi 8. Sundhed for alle - sundhed for alle?

Spredning af dyre- og plantearter

Biologi 7: Tiltrækning i naturen 

Biologi 8: Ingenting forsvinder 

Biologi 9: Bæredygtighed - En varieret natur

Fysik/kemi 7: Den livgivende jord

Fysik/kemi 9: Bæredygtighed

Fysik/kemi 9: Jordens udvikling - Betingelser for liv

Geografi 7: Den livgivende jord

Geografi 8: Et æble om dagen

Geografi 9: Den globale verden

Geografi 9: Jorden holder vejret

Geografi 9: Bæredygtighed

Plastikforurening

Biologi 9: Livet under havoverfladen - Plastikforurening i havet

Fysik/kemi 8: Jordens Skatkammer

Fysik/kemi 8 : Ingenting forsvinder

Fysik/kemi 9: Bæredygtighed

 

Transport

Biologi 8: Ingenting forsvinder 

Biologi 9: Bæredygtighed 

Geografi 8: Ingenting forsvinder 

Geografi 9: Energi skal der til 

Geografi 9: Bæredygtighed 

Fysik/kemi 9: Energi skal der til 

På tværs 7-9: Bæredygtig energiforsyning - Hvad er biobrændsel?

Dit forbrug

Biologi 8: Fra jord til bord

Biologi 8: Ingenting forsvinder

Biologi 9: Bæredygtighed

Geografi 8: Ingenting forsvinder

Geografi 9: Den globale verden

Geografi 9: Energi skal der til

Geografi 9: Bæredygtighed

Fysik/kemi 8: Energi

Fysik/kemi8: Jordens skatkammer

Fysik/kemi 8: Ingenting forsvinder

Fysik/kemi 9: Bæredygtighed


Befolkningsudvikling

Biologi 8: Fra jord til bord 

Biologi 8: Ingenting forsvinder 

Biologi 9: Energi skal der til 

Biologi 9: Fagre nye verden 

Biologi 9: Bæredygtighed