Ordet biodiversitet betyder forskelligartet liv. Et naturområde med høj biodiversitet har mange forskellige arter af planter, svampe og dyr. En skov med mange forskellige træer og buske vil have en høj biodiversitet. Til gengæld vil en juletræsplantage med én art af nåletræ have en lav biodiversitet.

Ifølge international aftale om en bæredygtig udvikling på vores klode, den såkaldte “biodiversitets-konvention”, skal liv beskyttes på tre niveauer: Beskyttelse af økosystemer, arter og genetisk variation.
Økosystemerne skal rumme en tilpas forskellighed, så det giver mulighed for en varieret sammensætning af arter. En eng er fx et økosystem med en større og mere varieret artssammensætning end en kornmark.

En gruppe af individer inden for en art, kaldes en population. Hvis der er en tilpas genetisk variation inden for en population, er det nemmere for populationen at tilpasse sig ændringer i miljøet. Genetisk variation opstår både pga. kønnet formering og mutationer. Det giver en mere robust natur, når alle individer ikke er ens. Tænk fx på anemonerne i en bøgeskov. De formerer sig ukønnet, og er således kloner med samme DNA-materiale. Hvis en ændring i miljøet forekommer, vil alle anemoner i bøgeskoven blive ramt, fordi de er genetisk ens. Hvis der bare er få individer, der har en anden gensammensætning, kan det være medvirkende til, at populationen overlever. Derfor er det så vigtigt både inden for arten og imellem arter, at naturen er varieret. Når der er mange arter i et område, kan de enkelte arter bedre overleve forandringer. Og forsvinder en art i et fødenet, er der stor sandsynlighed for, at en anden art kan overtage pladsen.