Emne

Hvad er bæredygtighed?

"En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare," hedder det i Brundtlandrapporten.

I 1950 var der 2,4 milliarder mennesker på Jorden. En begyndende befolkningseksplosion gav frygt for, at det var umuligt fortsat at brødføde Verdens befolkning. Ved at opdyrke mere land og anvende ny teknologi lykkedes det at skaffe mad nok.

I dag (2024) rummer Jorden 8,1 milliarder mennesker, og der er rigelig mad til alle. Men da fødevarer er skævt fordelt, er der stadig næsten 800 millioner, der sulter.

I 1970'erne blev den vestlige Verden ramt af oliekriser. Flere forskere satte tal på fremtidens forsyning af olie og andre energiressourcer. Med datidens forbrug ville der måske kun være olie til 30 år mere, men ved forbedret teknik fandt man mere olie og gjorde udnyttelsen af olien mere effektiv. Siden da er det årlige olieforbrug fordoblet.

Anti-forureningsfrimærker fra USA, 1970.