Emne

pH skalaen

I rent vand er der lige mange H3O+ og OH- ioner. Det kaldes en neutral opløsning. Når man tilsætter en syre, bliver der overvægt af H3O+ ioner. Det kaldes en sur opløsning. Når man tilsætter en base til rent vand, bliver der overvægt af OH- ioner. Det kaldes en basisk opløsning.

pH-skalaen bruges til at beskrive, hvor sur eller basisk en opløsning er. Skalaen går fra ca. 0 til ca. 14, hvor 1-7 er sur, 7 er neutral og 7-14 er basisk.

Man kan måle pH-værdien enten ved at anvende pH-papir eller en flydende pH-indikator. Der findes også elektriske måleapparater der kan måle pH værdien i en opløsning ved hjælp af en elektrode, der dyppes i opløsningen.

I Danmark er det meste drikkevand lidt basisk. Det skyldes at kalken i undergrunden gør at grundvandet indeholder lidt HCO3- ioner. Denne ion er en svag base.

I lande uden kalk i jorden kan drikkevandet blive lidt surt. Det skyldes at vandet optager CO2 fra luften. Sammen med vandet dannes kulsyre, der er en svag syre:

CO2 + H2O → H2CO3.