Emne

Syrer og baser

Egenskaber ved syrer og baser

Mange kemiske forbindelser smager surt. Det er de samme forbindelser der kan opløse kalk og mange metaller. Vi kalder forbindelserne syrer. Mange plantefarver får en rød farve når de kommer i kontakt med disse forbindelser.

Der findes også en gruppe forbindelser som vi kalder baser. De har fx det til fælles at de kan opløse fedt og omdanne det til sæbe. De plantefarver, som farves røde af syrer, farves ofte blå eller grønne af baser.

Det har man vidst meget længe. Der må være et eller andet fælles ved alle syrer og noget fælles ved alle baser. Man har også vidst at syrer og baser på en eller anden måde kunne ødelægge hinanden. Hvorfor er det mon sådan?

Alle syrer kan opløse kalk.