Emne

Hvad er olie?

Langt de fleste kemiske forbindelser indeholder grundstofferne carbon og hydrogen. Der findes mange kemiske forbindelser med carbon på grund af den måde som carbon kan lave bindinger på.

Carbon kan lave fire bindinger og to carbonatomer kan binde sig til hinanden. Derfor findes der molekyler med lange kæder af carbonatomer. Carbon kan også lave bindinger til mange andre grundstoffer. Nogle af de vigtigste er hydrogen, oxygen, nitrogen, svovl og chlor.

De organiske stoffer kaldes sådan fordi man længe har kunnet udvinde nogle af disse forbindelser fra dyr eller planter. Man får eddike fra alkohol der kommer fra sukkeret i vindruer. Både sukker, alkohol og eddikesyre er organiske forbindelser.