Emne

Drivhuseffekten

En lille del af den energi, der holder Jordens overflade varm, kommer fra Jordens indre. Men det meste kommer fra Solen i form af elektromagnetisk stråling. Solens overflade er ca. 6000 °C. Ved den temperatur udsendes især lys i det synlige område.

Det meste af lyset fra Solen går gennem Jordens atmosfære og rammer jordoverfladen. Når lyset rammer jordoverfladen, omdannes strålingsenergien til termisk energi, og jordoverfladen opvarmes. Jordoverfladens gennemsnitstemperatur er ca. 15 °C. Ved den temperatur udsendes stråling i det infrarøde område, IR.

Alle genstande afgiver elektromagnetisk stråling. Jo højere temperatur, jo lavere bølgelængde.