Emne

Grundstofferne dannes

Protoner og neutroner danner de små atomkerner

1 sekund efter Big Bang er universets temperatur faldet til 10 mia. °C. Protoner og neutroner begynder at binde sig til hinanden og danne lette atomkerner.
3 minutter efter Big Bang er temperaturen faldet til 1 mia. °C. Det er så lav en temperatur at kernereaktionerne ophører. Universet består nu af lette atomkerner og elektroner. Temperaturen er så høj at elektronerne ikke ligger i skallerne omkring atomkernerne. Blandingen af atomkerner og løse elektroner kaldes et plasma. Universet består af 75 % hydrogen og 25 % helium samt ganske små mængder af grundstof nummer tre og fire: lithium og beryllium.