Det er svært for os mennesker at forstå, hvordan det hele blev til.
Nogle myter om Jordens tilblivelse forudsætter, at der fandtes en urgud, der skabte Jorden og himlen over den. Biblen fortæller om, at Gud skabte Jorden, himlen, mennesker, dyr og planter med ordets kraft i løbet af syv dage. Den ægyptiske tro fortæller om urguden Atum, som parrede sig med sig selv for at skabe to børn, guderne for luft og regn. De to søskende fik sammen to børn, himmelgudinen Nut og Jordens gud Geb.
Andre myter fortæller, hvordan guderne blev til. I en af den græske mytologis myter opstod der fire guder af intetheden - chaos. En af dem var Gaia, Jordens gudinde, en anden Eros, kærlighedens gudinde.
I den nordiske mytologi skabtes urjætten Ymer af dråber, der blev dannet, da det kolde nord mødte det varme syd. Ymer blev dræbt af sine efterkommere Odin, Vila og Ve. Af Ymers døde krop opstod Jorden.
I dag ved man med stor sikkerhed, hvordan vores univers blev til og blev udviklet. Men hvad var der før universet blev dannet?