Famiya ved selvfølgelig godt, at der somme tider er fuldmåne og somme tider halvmåne. Hun ved også, at Månen ser ud til at gå hen over himlen, fordi Jorden drejer rundt om sig selv. Og, at det også er derfor, vi har nat og dag.
Hun har også lagt mærke til, at fuldmånen nogle gange kan ses hele natten og går i en stor bue hen over himlen - og andre gange kommer den kun lidt hen over horisonten.
En dag spørger hun sin far, om han ved, hvorfor det er sådan. Faren forklarer, at det er, fordi vi kun kan se den del af Månen, som Solen skinner på. Han ved også, at hvis der er lys på Månens højre side, så kaldes den "tiltagende" og vil blive lidt større næste dag. Omvendt, hvis der er lys på venstre side. Hvorfor det er sådan, ved han ikke. Famiya indvender, at når de er på familiebesøg i Etiopien, ligger Månen nogle gange ned på ryggen - hvad er så højre og venstre? Faren siger, at der jo er så meget, der er anderledes i Etiopien. I Etiopien er dagenes længde ikke så forskellige som i Danmark, og Solen går mere lige ned, så det bliver mørkt hurtigere. Famiya synes ikke, at hun blev så meget klogere.
“If I know a song of Africa, of the giraffe and the African new moon lying on her back, of the plows in the fields and the sweaty faces of the coffee pickers, does Africa know a song of me?"
"Jeg kan en Sang om Afrika, tænkte jeg, om Girafferne og om den afrikanske nymaane, som ligger paa Ryggen, om Plovene i Marken og om Kaffeplukkernes svedte Ansigter. Kan Afrika ogsaa en Sang om mig?"
Karen Blixen (Den afrikanske Farm, 1937)