Emne

Globale fødevarer

Pølser er et eksempel på, at dele af produktionen flyttes til udlandet, hvor arbejdskraften er billig. 1. Svin transporteres til slagteriet. 2. Svinetarme sendes til Kina for at blive renset. 3. De rensede tarme sendes tilbage til Danmark, hvor de bruges til at lave pølser. 4. Pølserne eksporteres bl.a. til Japan og Sydkorea.

Tidligere spiste vi mest danske fødevarer. Nu er vores fødevareforbrug globalt. Vi køber varer i udlandet som vi ikke kan dyrke selv.

Men vi køber også fødevarer fra andre lande, som vi også producerer i Danmark, og som vi tilmed eksporterer. Det gælder fx for kyllingekød, hvor vi i 2018 eksporterede 190.000 tons, men samtidig importerede godt 24.000 tons. Fra et økonomisk synspunkt kan det synes fornuftigt nok hvis udbud og efterspørgsel styrer handlen.

Fra et økologisk synspunkt er det mere problematisk. Energiforbruget til transport stiger med den globale handel.