Emne

Jordens kræfter

Jordens opbygning

Det yderste af Jorden er en fast skal. Den kaldes Lithosfæren og består af skorpen og den yderste del af den ydre kappe. Den indre del af den ydre kappe kaldes Asthenosfæren. Den er et blødt lag, som de stive Lithosfære plader bevæger sig på. Sammen med resten af kappen består den af bløde stenmasser, der kan bevæge sig som modellervoks.

Jordens skorpe har forskellig tykkelse afhængig af, om det er en oceanbundsskorpe eller en kontinentalskorpe.

Oceanbundskorpen er tyndest og er op til 11 km. Kontinentalskorpen kan blive op til 70 km tyk. Selvom kontinentalskorpen er tykkest, er den lettere end oceanbundsskorpen, fordi sammensætningen af tungere materialer er forskellig.

Lige under skorpen ligger kappen, som deles op i en ydre og en indre del.

Inderst inde ligger Jordens kerne. Den er også delt op i en ydre og en indre del. Den ydre del er flydende, fordi der er så varmt, at stenmaterialet smelter. Den indre del af kernen er af jern. Den er den absolut varmeste del af Jorden. Den er fast, fordi trykket er meget stort.