Emne

Fremtidens energi

I 2010 blev det japanske atomkraftværk i Fukushima 200 km nord for Tokyo ødelagt som følge af et kraftigt jordskælv og efterfølgende tsunami.

Ulykken medførte at 80.000 mennesker måtte evakueres på grund af radioaktiv forurening.

I 1986 skete en lignende ulykke på Tjernobylværket i nærheden af Ukraines hovedstad Kiev. Dengang bredte en radioaktiv sky sig op mod Skandinavien. Havde vindretningen været en anden, var de tætbefolkede områder i Europa, herunder Danmark, blevet ramt.

Ulykkerne i Tjernobyl og på Fukushimaværket har fået folk til at protestere mod atomkraft i Japan og Europa. Mange mennesker mener at atomkraft er en alt for farlig energikilde.

Andre mener at atomkraft er en nødvendig og ren energikilde, især hvis alternativet er flere kulfyrede kraftværker.

Eksplosion i en af reaktorerne på Fukushimaværket i Japan. Udslippet fra værket har forurenet bygninger, vand og jorden i et stort område omkring værket.