Til en sund livsstil hører, at man har styr på sin økonomi. Hvis du fører regnskab, kan du få et overblik over dine udgifter. Du kan se hvor stor en del, der er udgifter til mindre sunde eller mindre fornuftige indkøb. Fx udgifter til for meget slik, for mange chips og colaer.
Et budget er et overslag over, hvor store udgifter og indtægter man regner med at have i den kommende måned eller det kommende år. Lægger du et budget, kan du se, hvad du har råd til, og hvad du må spare på.