Emne

Gennemsnitshastighed

Dyr bevæger sig

Dyr bevæger sig for at kunne få fat i føde. Eller for at undgå selv at blive føde for et rovdyr. En gepard kan komme op på en topfart eller tophastighed på over 110 km i timen (det skrives km/t). Dens yndlingsføde, en antilope, kan løbe op til ca. 100 km/t.

Et pindsvin, som lever af orme og biller, kan til gengæld kun nå op på 8 km/t. Men den har jo også sine pigge til at forsvare sig med.

I Danmark er haren det hurtigste dyr. Den kan nå op på 80 km/t. Den kan løbe fa en ræv, som løber op til 60 km/t. Det kan et rådyr ikke. Det kan kun nå op på 50 km/t.

Det er hastigheder, som vi mennesker slet ikke kan komme i nærheden af. Verdensrekorden i 100 meter løb er på 9,58 sekunder. Det svarer til en hastighed på 10,44 meter i sekundet (det skrives m/s) eller 37,58 km/t. Prøv at regne efter.