Emne

Rumfang

Regnvejr

I Danmark regner det i gennemsnit 712 mm om året. Det er ikke meget i forhold til verdensrekorden, der er sat i Himalayabjergene i det nordlige Indien med en gennemsnitlig nedbørsmængde på 11.875 mm pr. år.

I byen Holt i Missouri i USA regnede det i løbet af en time 305 mm. Det er næsten halvdelen af den årlige nedbør i Danmark. Til sammenligning kalder vi det i Danmark et skybrud, hvis det regner mere end 15 mm i løbet af en halv time.

I en by ved Atacama-ørkenen i Chile er den gennemsnitlige årlige nedbør 0,8 mm. Det er det tørreste beboede sted i Verden. Fra 1903 til 1918 faldt der ikke en dråbe nedbør her.

Har du tænkt over, hvad der menes, når man måler nedbøren i mm? Hvad mener dine klassekammerater?