For næsten 150 år siden begyndte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) at indsamle oplysninger om vejret for at kunne forudsige, hvordan det blev de næste par dage. I dag er man blevet meget bedre end dengang, men alligevel er sandsynligheden for at vejret bliver, som man forudser, langt fra 100 %.

Før i tiden måtte bønder og fiskere bruge deres egne erfaringer med vejret for at kunne forudse chancen eller risikoen for sol eller regn dagen efter.

Der opstod ordsprog om forudsigelser af vejret. To af dem lød:

Når svalen sine vinger mod jorden daske,
vil man snart høre regnen plaske

og

Når solen går ned i en sæk,
står den op i en bæk.

Hvordan skulle ordsprogene forstås? Var det mon forudsigelser, man kunne bruge til noget?

Mange troede også, man kunne påvirke vejret. Fx kunne sømænd fremkalde vind til sejlskibet ved at fløjte. Men man skulle passe på ikke at fløjte for højt. Så kunne man fremkalde storm.

Andre troede, at man kunne få godt vejr ved at få en mariehøne til at kravle ud på spidsen af pegefingeren, pege op mod himlen og sige:

Marie Marie Marolle,
flyv op til Vorherre
og be' om godt vejr.

Tror du på det?