Jordens stoffer kan omdannes, men de forsvinder ikke.
Vandet fra verdenshavene fordamper og bliver til skyer. Nogle af skyerne regner på landjorden. Havsaltet flytter ikke med. Det er naturens måde at rense vandet på. Vi mennesker hjælper til ved at rense en del af det vand, vi har forurenet.
Når olien fra Nordsøen afbrændes dannes der blandt andet CO2, som indgår i planters opbygning. Når planterne visner om efteråret, tilfører de næringsstoffer til jorden, som nye planter udnytter næste forår. Kul, olie og gas kaldes fossile brændstoffer. De er dannet ved omdannelse af organisk materiale. Omdannelsen sker meget langsomt. Så langsomt at man kalder stofferne for ikke fornybare.
Når jern udvindes knuses de klipper jernforbindelserne findes i. Bilernes karosserier er som regel lavet af jern. Når bilen ikke kan køre mere, bliver jernet omsmeltet og genbrugt. Metaller kan ikke gendannes i jorden. De er ikke fornybare.
Et stof forsvinder ikke fordi det bliver nedbrudt. Det omdannes til andre kemiske forbindelser.
Alt stof indgår i et kredsløb. Ingenting forsvinder.