Emne

Forskellige jordtyper

Det meste af Danmark er opdyrket, men der er forskel på, hvor god jorden er.

En god dyrkningsjord skal kunne holde sig fugtig i lang tid. På den måde kan planterne overleve perioder uden regn, fordi de kan optage vand via rødderne. Planterne får også næring fra vandet i jorden via rødderne. Næringen kommer fra gødningsstoffer i jorden eller fra tilført gødning, som regnvand opløser.

Hvis jorden er en blanding af sand og ler, vil jorden bedre kunne holde på vand og næring. Morænejord er som regel god dyrkningsjord, fordi den er en blanding af sand og ler.

Nogle jorder er så ringe, at de er svære at opdyrke. Det er fx jord, der er meget fugtigt, eller jord, der er dækket af klitter.

Jordbundstyper i Danmark
Den største del af Danmarks areal er opdyrket. For at det kan lade sig gøre, har man forbedret jordbunden. Man har fx drænet sumpede arealer for vand, ved at gøde jorden eller ved at kunstvande.