Hvordan ser landskabet ud der, hvor du bor? Er der bakker, eller er der fladt?
Selv om der ikke er rigtige bjerge i Danmark, så er nogle landskaber alligevel kuperede. Det betyder, at der er mange bakker og dale. Isen har været med til at skabe bakkerne.
Når klimaet bliver koldere, og gletsjerne rykker frem i landskabet, virker de som bulldozere. De presser jordlag under gletsjerne op foran isranden. Når isen smelter, vil der ligge nogle aflange bakker. De viser, hvor langt isen nåede, inden den begyndte at smelte bort.