Vi hører tit om vulkaner, der er i udbrud, og om voldsomme jordskælv.
Udbruddene kan være farlige for den lokale befolkning og turister.
I Europa er der med få års mellemrum vulkanudbrud i Island eller Italien. Italien rammes desuden ofte af kraftige jordskælv. Store naturkatastrofer er dog sjældne i Europa. En af de største var en 10 meter høj tsunami, der blandt andet ramte Portugals hovedstad Lissabon i 1755. Som følge af tsunamien omkom næsten 100.000 mennesker. Årsagen var et jordskælv på styrke 8,75 på Richterskalaen under Atlanterhavet ca. 200 km væk.