Emne

Sundhed og livsstil

Du kan selv bestemme over mange forhold omkring din sundhed. For eksempel har du stor indflydelse på, hvad du spiser, og hvor meget du bevæger dig i din fritid.

Også andre folk påvirker din sundhed og livsstil. Livsstil er, hvordan du lever dit liv. Har du overvejet, hvordan din familie og dine venner påvirker din sundhed?

At være sund handler om at være rask, spise sundt og motionere. Men det handler også om at have det godt med sig selv og have gode venner. Derfor kan man godt være sund, selvom man spiller computer, spiser slik og har influenza. Bare det ikke er hele tiden.

Du kan godt være sund, selvom du engang imellem spiser slik og chips.