2a
2b
3a
3b
Organiseringsforslag
Opgaven løses i makkerpar med opsamling i klassen.
I opgaven skal eleverne måle længder i klassen med deres fødder, hænder og blyanter.
Klassen deles op i makkerpar. Hvert makkerpar går rundt i klassen og måler døren og tavlen med hænderne, deres bord med blyanter og klasseværelset med fødderne.
I opsamlingen lægges der vægt på elevernes forskellige resultater og refleksioner omkring dette. "Hvorfor får vi ikke samme resultatet? Hvordan ville vi kunne få samme resultat?"
Læreren kan med fordel måle længderne med sine hænder og fødder og således få anderledes resultater end eleverne. Vis lærerens resultater for klassen og diskuter forskellen på lærerens resultater og deres egne resultater.

Materialer
Centicubes sat sammen i stænger á 10 stk.
Organiseringsforslag
Opgaven kan løses i makkerpar.
I opgaven skal eleverne måle penalhuse, stole og andre ting i klasseværelset ved hjælp af stænger lavet af centicubes. Eleverne bliver sammen blive om en længde og afrunder til nærmeste hele tal. Læreren kan spørge ind til vigtigheden af at undgå mellemrum og overlap.
Undervejs observerer læreren, hvordan eleverne anvender stængerne som måleværktøj. Hvordan placerer eleven dem? Hvordan aflæser eleven længden? Hvad gør eleven, hvis de skal måle større længder, der kræver flere stænger?
I opsamlingen kan eleverne sammenligne deres resultater. Tal også om fordelene ved at måle med centicubestænger frem for fx hænder og blyanter (måleenheden er den samme for alle).
Faglig baggrund
At måle med centicubes er en god vej frem til at kunne gennemføre og forstå måling med standardenheder som fx centimeter. Øvelsen giver vigtige erfaringer, der kan anvendes senere, når eleverne skal anvende målebånd som måleredskab.

Organiseringsforslag
Prøv igen med højden/længden af en drikkedunk og et bords bredde.

Materialer
Centicubes
Organiseringsforslag
Opgaven kan løses i makkerpar. I opgaven skal eleverne måle længderne på linjestykkerne i elevhæftet ved hjælp af centicubes.
Differentieringsmuligheder
For nogle elever kan det være vigtigt at få hjælp til at forstå, at måling har et start- og et slutpunkt. Startpunktet vil være udgangspunktet for målingen, hvor slutpunktet er punktet, man aflæser ens måling ud fra. Læreren skal have fokus på, at eleverne anvender centicube-stængerne korrekt og placerer dem rigtigt.

Materialer
1 10’er-centicubestang
Evt. få ekstra centicubes pr. elev.
Eleverne skal anvende centicubestangen til at tegne linjestykker i de givne længder.
Differentieringsmuligheder
Nogle elever kan have behov for hjælp til at starte og slutte de rigtige steder, når de skal tegne streger med centicubestangen. Læreren kan hjælpe dem med opgaven ved at tale om deres viden og erfaringer om måling fra de forrige opgaver.
Elever, der har brug for mere udfordring kan, når de har tegnet de første fire streger, få benspændet om først at skulle tegne en gætte-streg uden brug af centicubes. Ved at sammenligne med længderne af de første tre og bruge deres talforståelse af, hvor meget større 8 fx er end 4, kan de måske komme ret tæt på.

Materialer
Målebånd til hver gruppe
25 centicubes til hver gruppe
I opgaverne skal eleverne øve sig i at anvende et målebånd, når de måler centicubestængerne.
Organiseringsforslag
Det anbefales, at læreren forinden har en samtale om målebåndet med klassen, når det er delt ud. Hvor har vi 20 cm? Hvor har vi 45 cm? 60 cm? Hvor har vi 100 cm? Læreren kan skrive tallet 100 på tavlen, da det er et tal eleverne sikkert ikke føler sig fortrolige med endnu.
Læreren kan tegne en streg på tavlen og vise, hvor man starter sin måling på målebåndet og på streget, samt hvordan man aflæser målebåndet.
Differentieringsmuligheder
Nogle elever kan have brug for hjælp til navnene på de største tal på målebåndet. Når læreren indgår i samtale med eleverne, kan eleverne læse tallene højt, og læreren kan spørge ind til deres kendskab til tallet. Fx: Er det mere eller mindre end 50 cm?
Fagligt fokus
Hvis deres målinger ikke svarer til antallet af centicubes i deres stænger, er det en god indikation på, at eleverne ikke anvender målebåndet korrekt. Læreren skal have fokus på:
Formålet med opgaven er en overgang fra måling med centimeterstang, hvor eleverne tæller antal enheder, til måling med målebånd, hvor eleverne aflæser antallet af centimeter.

Materialer
Målebånd
Lineal
Centicubestænger
I opgaven skal eleverne måle linjestykker i elevhæftet og skrive længderne. Eleverne kan anvende centicubestang, målebånd eller lineal.
Differentieringsmuligheder
Dygtige elever kan anvende lineal. Det kræver dog særlig opmærksomhed på, at mange linealer ikke starter ved 0-punktet. Eleverne vil senere i 1. Klasse blive introduceret for linealen.
Hvis eleverne generelt har svært ved måling i opgaven, anbefales en ekstra aktivitet, hvor eleverne i små grupper måler ting i klassen, som læreren har bestemt på forhånd.

Materialer
Målebånd
Centicubestænger
Organiseringsforslag
Opgaven leges af hele klassen sammen, men eleverne arbejder i grupper på 3.
Eleverne skal finde givne længder ved hjælp af målebånd eller centicubestænger.
Aktiviteten styres af læreren, som giver eleverne udfordringerne 1 ad gangen. Fx: "Find en længde på 20 cm". Andre foreslåede længder er: 30 cm, 10 cm, 5 cm og 50 cm.
Læreren observerer elevernes målinger og godkender løbende. Læreren kan med fordel vælge at få en gruppe til at vise deres resultat, inden eleverne modtager næste udfordring.
Differentieringsmuligheder
Læreren kan udfordre eleverne med større længder eller modsat forsimple udfordringerne med mindre længder.
90 centicubes pr. elev (hold evt. dette antal skjult). Eller eleverne kan klippe stængerne ud fra kopiarket.
Organiseringsforslag
Opgaven kan laves alene eller som samarbejde, men hvor hver elev har sine egne centicubes.
Eleverne starter med at lave centicubesstænger med disse længder:
1, 2, 3, 5, 6, 6, 7, 8, 9, 10, 15 og 18.
Regel: Du må ikke dele disse stænger op. Du skal bruge dem alle.
Det er en god ide at gøre længderne farvemæssigt forskellige i et system man selv vælger. Det er også smart at dutten på centicuben vender til siden, så stængerne kan lægges i forlængelse uden at man skal presse dem sammen.
Udfordringen er:
Denne række af spørgsmål er sorteret efter sværhedsgrad. Den findes også på kopiarket til eleverne.
Yderligere udfordring
Der kan laves 2, 3 og 5 rækker, men ikke 4 eller 6. Hvis eleverne kommer frem til dette, kan du udfordre dem, ved at de skal forklare, hvorfor de ikke mener, at de sidste to kan laves.
Eleverne kan også udfordres yderligere med spørgsmålene: Hvis du gerne må dele 18-stangen, kan du så lave 6 rækker? Hvilke stænger vil du dele 18-stangen i?
Facit
| 2 rækker | 3 rækker | 5 rækker | 6 rækker | 4 rækker |
|
Én løsning kunne være: 18+10+9+5+3 og Der findes også andre løsninger. |
Én løsning kunne være: 18+10+2 og Der findes også andre løsninger. |
Her er kun én løsning: 18 og |
Der kan ikke laves 6 lige lange rækker, for det kræver at rækkerne er kortere end 18, og 18-stangen må ikke deles. | Der kan ikke laves 4 lige lange rækker, fordi der er 90 centicubes i alt, og 4 går ikke op i 90. |
Saks
Lineal
Organiseringsforslag
I denne opgave skal eleverne finde en bestemt rækkefølge af ting med forskellige længder ud fra ledetråde. Opgaven er tænkt som øvelse i elevernes problembehandlingskompetence.
Eleverne kan arbejde i grupper med læsestærke elever i. Alternativt læses ledetrådene op fælles i klassen, hvorefter opgaven kan løses individuelt eller i grupper.
Hver gruppe eller hver elev får først kopiarket Tingene. Print det så skaleringen er 1 til 1 kaldet 100 % i mange printerindstillinger. Eleverne skal nu klippe tingene ud langs de stiplede streger og måle, hvor lange tingene er. Længderne skrives i boksene ved stregerne.
Opgaven findes i 3 sværhedsgrader: Lettest er den med 5 ting på række, dernæst 7 ting på række og sværest er den med 8 ting på række.
Facit
5'er-rækken:

7'er-rækken:

8'er-rækken:
