Om ZIGZAG
1a
1b
2a
2b
3a
3b
LængdeVægtSammenlign – MinusStatistikKlokkenOpsamling:
Din krop
Tallinjen op til 100MønstrePlus på taltavlenMinus med 10'ereOpsamling:
Pattedyr i Afrika
Figurers egenskaberStore talMinus med 1'ere og 10'ereProblemløsningTegn og byg med figurerOpsamling:
Genbrug af affald
Repetition 1. klasse
Se hæftet igennemSe tavlebogen, hvis din skole har købt adgang
-

Side 30: Plushistorie: Hvor mange dyr ved søen?

Opsamling: Pattedyr i Afrika
Klasseaktivitet

Organiseringsforslag
I opgaven skal eleverne lytte til regnehistorier og løse dem fælles i klassen.

En anbefalet proces, som kan understøtte udviklingen af elevernes problemløsningskompetencer, kan være:

  1. Første del af historien læses højt for klassen.
  2. Eleverne genfortæller (evt. med sidemakkeren) med egne ord, hvad historien handler om.
  3. Læreren siger at vi skal finde ud af, hvor mange dyr børnene i historien ser, og at historien vil blive læst igen. Spørg om eleverne har ideer til, hvordan de kan holde styr på antallet undervejs. En strategi kunne være at skrive tallene ned undervejs og hoppe på tallinjen imens eller bagefter. Eleverne kan eventuelt have lyst til at have et ekstra tomt papir til at notere eller tegne på.
  4. Første del læses igen, mens eleverne skriver tal, hopper eller tegner billeder, som kan hjælpe dem til at finde svaret.
  5. Elevernes svar drøftes i en klassesamtale og tjekkes, om de passer til historien.
  6. De næste dele af historien læses højt.

Regnehistoriens 1. del:
Karla og Asger skal overnatte i en nationalpark i Afrika. Efter en lang rejsedag sætter de sig på terrassen med en sodavand. De har lige spist, og de har taget kikkerterne med ud. Derfra hvor de sidder, kan de se ned til et vandhul, hvor savannens dyr kommer for at drikke om aftenen. Karla kigger i sin kikkert. - Hov, hvad er det? I vandet får Karla øje på to små prikker. Det er øjnene på en stor krokodille. Den ligger helt stille.

I det samme opdager børnene en flok på 21 gazeller. De er på vej ned til vandhullet for at drikke. Gazellerne går forsigtigt ud i vandet, for de ved, at de skal passe på. En af gazellerne kommer for langt ud.

Pludselig skyder den store krokodille op af vandet og snupper gazellen. Krokodillen trækker den hurtigt ud på dybt vand og holder den under vandet, til alt er stille. De andre gazeller bliver forskrækkede, men nu hvor der er ro igen, kommer de atter ned til vandet for at drikke. Nogle høje lyde bryder roen.

”Hør engang”, siger Asger. ”Tror du det er zebraer?”

”Det må det være, siger de ikke sådan nogle sjove høje lyde?”

Så pludselig kan de se dem. 15 zebraer er på vej ned til vandkanten. Sammen med gazellerne kan de nu roligt drikke vand, Krokodillen har fået den mad, den behøvede.

Hvor mange dyr er der nu ved søen? (Svar: 21 gazeller + 15 zebraer = 36 dyr)

Regnehistoriens 2. del:
Karla og Asger bliver pludselig opmærksomme på, at gazellerne og zebraerne trækker sig væk fra søen. Så opdager de hvorfor:  En stor løveflok på 12 er på vej ned til vandhullet for at drikke vand. Flokkene af gazeller og zebraer holder på afstand øje med løveflokken.

”Se engang, der kommer 3 elefanter.”, siger Karla. Elefanterne, der er voksne, er så store, at de ikke er bange for løverne. De trutter med snablen for at fortælle løverne, at de er opdaget. Nu får 5 giraffer øje på elefanterne ved søen. Når elefanterne er der, skal løverne nok holde sig i ro, og så tør girafferne også godt gå ned til søen.

Hvor mange dyr er der nu nede ved søen for at drikke vand? (svar: 12 løver + 3 elefanter + 5 giraffer = 20)

Regnehistoriens 3. del:
Det er blevet sent på aftenen. Det er helt mørkt og tid til at komme i seng. Vinduet i børnenes værelse er åbent, så der kan komme kølig luft ind. I mørket kan Karla og Asger høre lyde fra zebraer, bavianer og elefanter. De har haft en god dag, og de har set og oplevet en masse. Nu ligger de i deres senge og prøver at tælle sammen, hvor mange dyr de så ved vandhullet i løbet af aftenen.

Hvor mange dyr så Karla og Asger om aftenen ved vandhullet? (Svar: 1 krokodille + 36 gazeller og zebraer + 20 løver, elefanter og giraffer = 57 dyr i alt. )

-

Side 30: Plushistorie: Hvor ser børnene hvilke dyr?

Opsamling: Pattedyr i Afrika
Klasseaktivitet

Denne opgave handler om at gå på opdagelse i historien om Karla og Asger, der er på tur i en nationalpark i Afrika sammen med deres forældre.

Organiseringsforslag

  1. Hele historien læses op uden pauser eller afbrydelser.
  2. Læreren stiller spørgsmålet: Er der noget matematik i denne historie? Elevernes matematiske opmærksomhed kommer nu i spil. Giv dernæst eleverne udfordringen: Hvor mange dyr ser Karla og Asger ved søen, og hvor mange ser de ude på savannen, og hvor mange ser de i alt.
  3. Historien læses op igen og eleverne kan notere antallene i boksene i hæftet imens. 
  4. Opsamling i klassen. Læreren gennemgår spørgsmålene og lader 1-2 elever svare.

Regnehistorien
I dag skal Karla og Asger ud og køre på savannen sammen med en guide. Hun holder stille tæt på en sø. Her kan Trine og Niels se 1 stor hanelefant, 3 hunelefanter og 1 unge.

I den ene ende af søen kan Trine og Niels se 4 flodheste. De ligger helt tæt sammen. I den anden ende af søen, er der en stor flok på 8 flodheste. De gaber og viser deres store tænder.

De ser også en flok på 13 zebraer, der er kommet ned til vandet for at drikke. I det fjerne er der 5 giraffer, der strækker deres halse for at nå bladene på et stort træ.

Guiden kører længere ud på savannen. Pludselig står der 5 elefanter på vejen. - Vi er nødt til at vente på, at de går, før vi kan køre videre, siger guiden. Elefanter er ikke bange for hverken mennesker eller biler. Mens de sidder i bilen og venter på at kunne køre videre, tæller Niels 7 zebraer, og Trine ser 4 giraffer i det fjerne.

Facit

Ved søen:

  • Elefanter: 5 i alt. (1 hanelefant, 3 hun-elefanter og 1 unge.)
  • Flodheste: 12 i alt. (4 i den ene ende og 8 i den anden ende.)
  • Zebraer: 13 stk.
  • Giraffer: 5 stk.

Ude på savannen:

  • Elefanter: 5 stk.
  • Flodheste: 0.
  • Zebraer: 7 stk.
  • Giraffer: 4 stk.

I alt:

  • Elefanter: 5+5 = 10 i alt.
  • Flodheste: 12 + 0 = 12 i alt.
  • Zebraer: 13 + 7 = 20 i alt.
  • Giraffer: 5 + 4 = 9 i alt.
-

Side 30: Regn og farv

Opsamling: Pattedyr i Afrika
Skriv selv
Ekstraopgave - Regn og farvVærktøj: TallinjerVærktøj: Taltavle
Materialer
Ekstraopgave - Regn og farvVærktøj: TallinjerVærktøj: Taltavle

Farveblyanter

Organiseringsforslag
I opgaven skal eleverne regne opgaver med plus og minus og farvelægge felterne på billedet i hæftet.

Når eleverne har regnet et regnestykke, vurderer de, om svaret ligger i intervallet 0-10 eller 10-20 osv. og finder frem til, hvilken farve de skal bruge. Eleven farver feltet og går derefter videre til næste regnestykke.

Bliver en elev hurtig færdig kan denne få en kopi af den vedhæftede ekstraopgave, som foregår efter samme princip men med større tal dog stadig uden 10'er-overgang.

Differentieringsmuligheder
Eleverne kan bruge taltavle eller tallinje efter behov.

Faglig baggrund
Opgaven træner addition og subtraktion med ét- og tocifrede tal uden 10'er-overgang. Eleverne får en hurtig og umiddelbar feedback på deres regneopgaver ved at se på billedet.

-

Side 31: Disse dyr så de

Opsamling: Pattedyr i Afrika
Skriv selv

I opgaven skal eleverne aflæse resultaterne, som vises i søjlediagrammet, og svare på, hvor der er flest, færrest og lige mange.

Faglig baggrund
Eleverne kan i opgaven repetere, hvad de tidligere har arbejdet med i emnet om statistik og søjlediagrammer. Læreren kan i opgaven se, om eleverne selvstændigt kan arbejde og aflæse søjlediagrammer.

-

Ekstraopgave: Regn og farv - ekstra

Opsamling: Pattedyr i Afrika
Skriv selv
Ekstraopgave - Regn og farvVærktøj: TallinjerVærktøj: Taltavle
Materialer
Ekstraopgave - Regn og farvVærktøj: TallinjerVærktøj: Taltavle

I denne opgave skal eleverne addere og subtrahere for at farvelægge billedet korrekt. Den er ligesom opgaven af samme navn i hæftet, denne er bare med lidt større tal og er derfor sværere, men her er der stadig ingen 10'er-overgang.

Eleverne kan bruge tallinjer og taltavle efter behov.