2a
2b
3a
3b1 tomt papir (gerne A3) pr. elev eller elevpar
lim
lineal
Organiseringsforslag
I opgaven arbejder eleverne individuelt eller i små grupper. Hver gruppe får et ark med firkanter, som skal klippes ud. Dernæst skal eleverne sortere firkanterne, så de har noget tilfælles. Opgaven er som udgangspunkt åben. Læreren kan stille følgende spørgsmål:
Når alle elever har fået sorteret nogle firkanter, laves en fælles klassesamtale, hvor eleverne deler deres kriterier for deres grupper. Her anvender læreren begreberne firkant, rektangel og kvadrat. Læreren kan føre samtalen hen på vinkler ved tilføje begreberne ret vinkel og ikke ret vinkel, når eleverne kommer ind på det i deres forklaringer.
Eleverne skal nu prøve at sortere på en ny måde. Nogle elever vil måske have sorteret firkanterne efter farve i første omgang, i anden omgang bør eleverne opfordres til at sortere efter andre egenskaber ved figurerne. Efter sorteringen klistres firkanterne på et tomt stykke papir, hvor der sættes ring om grupperne af firkanterne, og det noteres ud for hver gruppe på papiret, hvad firkanterne har tilfælles. Sorteringerne kan nu hænges op i klassen, hvor eleverne kan forklare hvordan de har sorteret.
Mulige kriterier for sorteringer
Ud over farve kan man sortere figurerne efter:
Eller måske navngivningen af figurerne, hvis I taler om dette. Fx rektangel, kvadrat og parallelogram og "andre slags firkanter". Eller eleverne kan nøjes med kategorierne kvadrater, rektangler og "andre slags firkanter"

Organiseringsforslag
Denne skrive-opgave kan laves som en fælles samtale, hvor eleverne kan tegne figurerne færdig undervejs. Gennemgå figurnavnene et ad gangen: kvadrat, rektangel og parallelogram og snak om, hvad der karakteriserer figurerne.
I kan også tale om der findes flere måder at gøre figurerne færdige på, og hvordan de i så fald ser ud. For kvadratet er der kun én løsning, men for rektanglet og parallelogrammet er der flere.
Organiseringsforslag
I opgaven skal eleverne genkende og sortere forskellige plane figurer ud fra antal sider. I opgaven indgår trekanter, firkanter, femkanter og cirkler, som eleverne skal klippe ud af kopiarket. På kopiarket er der figursæt til 4 elever. Eleverne skal sætte figurerne ind i et søjlediagram, så de lettere kan danne overblik over hvilke figurer, der er flest og færrest af. Eleven kan skrive figurens navn eller tegne den i svarfelterne i hæftet.
I denne opgave kobles elevernes erfaringer fra statistik med geometri.

Organiseringsforslag
I opgaven skal eleverne læse og følge en vejledning og tegne en figur, som passer til de den.
Opgaven kan enten løses individuelt, i små grupper hvor eleverne læser teksten højt for hinanden, eller den kan gennemføres som en fælles aktivitet i klassen, hvor læreren præsenterer opgaverne én for én, og eleverne tegner.
Som opsamling kan I snakke om, hvad de figurer, eleverne har tegnet, hedder.

I opgaven skal eleverne genkende trekanter, firkanter, femkanter og cirkler og farve dem i den givne farve på kopiarket. Resultatet danner et billede.
Organiseringsforslag
Giv eleverne PDF'en elektronisk. Heri kan eleven trykke på teksten eller billederne og åbne de GeoGebra-filer, som vises på billederne, hvor eleverne kan arbejde videre med opgaven.
Lær eleven, hvordan GeoGebra-siderne kan åbnes i hver sin fane i browseren. På Windows holdes Ctrl nede mens der klikkes på linket. På Mac holdes knappen Command nede, mens der trykkes på linket.
Introducer GeoGebra-filernes to værktøjer: sæt punkt og lav polygon.
I opgaven på kopiarket skal eleverne bruge deres viden om kvadrater og rektangler for at tegne dem, også når de er tiltede.
Hav en snak om at tiltningen af en figur har en betydning for, hvilken figur det er. Udfordr dem evt. til at tegne en tiltet firkant, som hverken er et kvadrat eller et rektangel.
1 sæt brikker pr. gruppe.
Dette spil er også en ekstraopgave til emnet Figurer i ZIGZAG 1A. I kan derfor have spillet det før. Spillet kan gentages eller I kan prøve et af de andre kriterier for at få stik, som er beskrevet under Differentieringsmulighed.
Organiseringsforslag
Spillet spilles i grupper på 2-3 elever.
Brikkerne lægges ud på bordet med bagsiden opad. På skift vendes to brikker ad gangen. Er de begge trekanter, firkanter eller femkanter, får man stikket og lægger dem til side. Er de ikke samme figur, lægges de tilbage med bagsiden opad. Den spiller, der får flest stik har vundet.
Differentieringsmulighed
I kan ændre kriteriet for at få stik til en af nedenstående ting. Man får stik hvis de to figurer: