Karton i flere farver
Saks
Tape/lim
Farveblyanter/tuscher
Sort/gråt karton i lange rektangler (Ca. 10 cm i bredden) til at lave veje med, hvis der laves en by.
Blankt papir
Evt. lineal

Organiseringsforslag
Denne opgave har som udgangspunkt 4 dele:

1. Eleverne bygger deres eget hus.
2. Eleverne tegner huset forfra, fra siden (dvs. gavl-enden) og oppefra.
3. Fælles samtale om hvilke figurer, der er i deres huse.
4. Fælles i klassen samler i husene til en by i klassen.

Det anbefales at have god tid til denne aktivitet. Alternativt kan del 4 med en fælles by fravælges.

Del 1: Byg

Læreren præsenterer, at eleverne skal bygge et hus af pap (evt. som senere skal bruges i en fælles by). Spørg klassen om eleverne har gode ideer til, hvordan et fladt stykke pap kan blive et rummeligt hus. Snak både om hvilke stykker man skal bruge (suppler evt. med ord som rektangler og trekanter) og hvordan de kan sættes sammen. Herefter kan man vælge at vise skabelonen på kopiarket og spørge om de kan gætte, hvilke dele der her er tiltænkt til at blive hvad på huset.

Eleverne kan få frie hænder til design af deres hus herunder at anvende kopiarkets skabeloner. Skabelonen kan være en hjælp til elever, som ikke selv kan komme i gang. Eleverne kan evt. bygge huse i makkerpar.

Del 2: Tegn

Opgaven løses individuelt. Eleverne tegner deres eget hus set forfra, fra siden og fra oven. Eleverne skal tegne en form for skitse. Undgå derfor krav om forhold og/eller præcise målinger. Opgaven kan også løses på et tomt papir ved siden af, hvis der ønskes mere til tegningerne plads. 

Elever, der bliver hurtigt færdige, kan udfordres ved at tegne en lignende tegning af et bord eller stol i klassen, set forfra, fra siden og fra oven.

Del 3: Klassesamtale

Eleverne præsenterer deres hus for resten af klassen. De kan fortælle om husets antal af sider og hjørner samt hvilke figurer, huset består af.

Klassesamtale: Deres tegninger er en model af huset. Den giver en ide om hvilket hus det er, men der kan måske være en detalje på pap-huset, som ikke kan ses på tegningen. Tag evt. et eksempel hvor en af elevernes tegning vises, hvorefter klassen skal gætte hvilke et af husene, der er tegnet.

Del 4: Fælles by

Ved opsætning af byen, kan I lave husnumre til husene ved vejen og derigennem arbejde med talfølger samt lige og ulige tal. Vejene kan laves med gråt karton med tynde hvide rektangler limet til midten af vejen. Dette kan evt. være en aktivitet for elever, der bliver hurtigt færdigt med at bygge deres hus.

Faglig baggrund
Formålet med aktiviteten er at arbejde med plane figurer i en virkelighedsnær situation, hvor de skal skabe rumlige figurer i form af huse. Hensigten er, at eleverne skal lære at sætte ord på, hvordan modeller (huse) kan beskrives ved hjælp af enkle geometriske begreber (rektangler, kvadrater, trekanter mv.).

Materialer
Centicubes

I opgaven skal eleverne bygge figurer af centicubes ud fra arbejdstegninger af konstruktionen forfra, vinkelret fra siden og ovenfra. 

Facit

Materialer
5 - 6 centicubes i forskellige farver til hver elev
Evt. ternet papir

Organiseringsforslag
I opgaven skal eleverne bygge deres egne figurer af centicubes og efterfølgende tegne dem forfra, fra siden og oppefra.

Elever, der bliver hurtigt færdige, kan bygge to figurer mere og tegne dem på ternet papir. Opfordr dem til at bruge en ekstra centicube eller to til disse figurer.

Når alle har tegnet to figurer, så bed dem skille deres figurer ad, sæt eleverne sammen to og to og bed dem lave makkerens centicube-figur ud fra dens tegninger.

Klassesamtale: Snak om model-tegningerne var tilstrækkelige til at gennemskue hvordan centicube-figuren så ud. Det kan være, at nogle elever har bygget figurer, hvor det ikke er nok at se dem fra 3 sider, for at kende hele figuren, eller at de måtte tænke over hvilke 3 sider, de viste for at få en entydig model af figuren.

I opgaven skal eleverne se på en figur tegnet oppefra og sætte kryds ved den figur, som passer til modellen af figuren set oppefra.

Opgaven kan bruges som evalueringsopgave, hvor læreren observerer om eleverne kan parre modellen af figuren set fra oven sammen med den rigtige 3-dimensionelle figur.

Eleverne kan have centicubes til hjælp så de kan tjekke, at de har svaret rigtigt.

Organiseringsforslag
I opgaven skal eleverne genskabe bygningerne i hæftet ved at sætte figurerne fra kopiarkene sammen. Figurerne på samme side er til en bygning. 

Eleverne klipper figurerne ud og flytter dem på plads så de danner bygningen. Eleverne kan lime dem på et blankt A4-papir og farvelægge figurerne.

Opgaven kan gøres sådan at eleverne kun laver 1 eller 2 af bygningerne, men at alle 6 bliver lavet i hele klassen.

Læreren kan løbende stille spørgsmål til figurernes navne. Læreren kan være opmærksom på, hvorvidt eleverne kan skelne mellem rektangler og kvadrater.

Opsamling: Hæng elevernes bygninger op i klassen. Kan eleverne gætte hvilke bygninger, der er hvilke? Hvilke figurer indgik i bygningerne?

Organiseringsforslag
Læreren læser figurhistorierne højt mens eleverne ser på det billede at byen set oppefra, som er i elevhæftet. 

Eleverne skal følge med i historierne ved at se på billedet og finde ud af hvilke nogle figur-mønstre, børnene i historien går i.

I den første historie kan eleverne argumentere for at Sofia går i en firkant eller et kvadrat.

I den anden historie går Oliver i en trekant.

Efterfølgende kan eleverne lave deres egne historie om én, der går rundt i byen i figur-mønstre. Kan man gå en rektangel? En cirkel? En femkant?

Materiale
Papir og blyant

Organiseringsforslag
I opgaven undersøger og tegner eleverne figurer i flere perspektiver fra skolegården eller klasselokalet. I skolegården kan eleverne fx tegne et legehus fra flere perspektiver. I klasselokalet kan eleverne tegne møbler fx en stol eller et bord.

Læreren har en afsluttende samtale med klassen, hvor eleverne fremlægger deres tegninger. En afsluttende samtale vil evt. lede frem til en konklusion om, at der er fundet flest rektangler i skolegården.

Videre undersøgelse i klassen
Klassen kan lave et stort søjlediagram på tavlen, hvor eleverne sætter krydser ved de figurer, som indgår i deres egne tegninger (et kryds for hver polygon). Søjlediagrammet kan bestå af rektangler, kvadrater, trekanter, cirkler, femkanter og andet.

Det vil hurtigt blive meget visuelt, at der er en stor overvægt af rektangler ift. øvrige figurer.

I opgaven skal eleverne tegne huse i GeoGebra vha. polygon-værktøjet. Eleverne skal sætte polygoner sammen så det ligner huse. Udgangspunktet for husene kan enten være:

• huse, de selv finder på
• de kan genskabe bygningerne på elevhæfte s. 47
• de kan at gengive et hus de kender: deres eget eller skolen
• de kan gengive et hus på et billede

Differentieringsmuligheder
Dygtige elever kan udfordres ved at spørge dem, hvordan huset vil se ud fra siden eller oven fra.

Faglig baggrund
I opgaven er der fokus på polygon-værktøjet i GeoGebra. Aktiviteten kan lære eleverne at bruge GeoGebra til tegning i geometri. Dette er et vigtigt led i udvikling af hjælpemiddelkompetencen, hvor eleverne kan anvende digitale værktøjer i arbejdet med geometri herunder undersøgende aktiviteter.

Evt. blankt papir

Organiseringsforslag
I opgaven skal eleverne tegne figurer, som de kan genkende fra kortet. Hver elev tegner op til 6 forskellige figurer fra kortet.

Eleverne kan evt. deles om et kort to og to og tegne de figurer, de finder, på et papir ved siden af. Eller eleverne kan tegne direkte på hver sit kort. 

Opfordr eleverne til at tænke i disse kategorier af figurer: cirkler, trekanter, firkanter (herunder rektangler og kvadrater) og femkanter. Det kan være svært at finde et perfekt kvadrat, men en udfordring kunne være at finde den figur, der er er tættest på at være et kvadrat, dette kan skabe en diskussion hvor kvadratets egenskaber og kriterier står tydeligt frem.

Opsamling i klassen: Udvalgte elever kan vise deres tegninger og efterfølgende udpege figurerne på kortet.

Faglig baggrund
I opgaven får eleverne erfaringer med, hvordan plane figurer kan opleves i virkeligheden.

Lineal

Organiseringsforslag
Opgaven går ud på at lave kvadrater ud fra 4 punkter, som bliver kvadratets hjørner. 

Eleven skal sætte disse 4 punkter i et 5x5 grid. Her skal eleven lave så mange kvadrater med forskellige sidelængder som muligt.

Der er plads til 9 kvadrater på kopiarket, men der er kun 8 forskellige.

Eleven kan bruge en lineal til at tegne firkanterne og til at tjekke at sidelængderne er forskellige. Målingen af sidelængderne med lineal kan dog være udfordrende, da vi ikke har arbejdet med kommatal endnu. Alternativt kan eleven måle med enden af et stykke papir og sætte en streg, når kvadratets side stopper, så kan denne måling holdes hen til et andet kvadrats side og se, om de er ens. Eleven kan også klippe firkanterne ud og holde dem op mod hinanden - her vil eleven måske få brug for flere kopiark, nogle til at klippe i og et til at lave sin besvarelse på.

Videre undersøgelse
Elever, der har fundet 8 kvadrater med forskellige sidelængder, kan arbejde videre med denne udfordring:

Hvor mange cirkler kan du farve UDEN at der kan laves et kvadrat, når der sættes streger mellem de farvede cirkler?

Eleven bør starte undersøgelsen med et mindre antal cirkler end 5x5. Start fx med 2x2 eller 3x3, undersøg dernæst 4x4 og måske til sidst 5x5. Svaret er: 

Her ses et eksempel på en besvarelse af farvede cirkler, hvor der ikke kan laves kvadrater ved at sætte streger mellem de blå cirkler:

På kopiarket er der 6 spilleplader af 7x7 cirkler til 6 spil.

Regler
2 elever spiller mod hinanden, og vælger hver sin farveblyant fra penalhuset. 

Eleverne skiftes til at have deres tur, hvor de må farve 1 cirkel. 

Vinderen er den, der først har 4 farvede cirkler, som kan udgøre hjørnerne i et kvadrat. Kvadratet kan have hvilken som helst størrelse og kan være drejet.

For hvert spil bytter eleverne om på hvem, der starter.

Organiseringsforslag
Når den første drejede firkant opstår, kan det være relevant at stille følgende spørgsmål:

• Hvordan er du sikker på, at du har lavet et kvadrat?

De drejede kvadrater kan være svære at genkende som kvadrater. Her kan man bruge hjørnet af et papir til at tjekke de vinkelrette hjørner, eller de kan klippes ud og drejes så to af linjerne er vandret.

Når et elevpar har spillet 2-4 spil, så opfordr dem til at diskutere deres strategier med hinanden. 

Gode spørgsmål at stille til at få eleverne til at tænke over deres strategi:

• Hvilken cirkel er det smart at starte med at farve?
• Hvordan beslutter du, hvilken cirkel du vil farve næste gang?
• Hvordan kunne man farve nogle cirkler, sådan at man i sin næste tur kan lave to kvadrater?

Dernæst kan de:

• prøve strategierne overfor hinanden eller
• samarbejde om at spille mod et andet elevpar eller
• spille mod læreren foran hele klassen.