Centicubes, 10’er-stænger

Fagligt mål og organiseringsforslag
I opgaverne arbejder eleverne med addition med tocifrede tal mellem 1 - 99 uden tierovergang med opfordring til brug af forskellige konkrete materialer. 

Elever, som kan løse opgaverne uden hjælpemidler må gerne undlade dem. Dog er det vigtigt, at de kan forklare, hvordan fx taltavlen eller tallinjen kan bruges.

I udfordringsopgaven nederst møder eleverne også opgaver med tierovergang, og de skal selv vælge hvilke konkrete materialer de vil bruge som hjælpemiddel (taltavle, tallinje, centicubes, skolepenge). Det er vigtigt, at hjælpemidlerne stilles til rådighed som naturlig del af løsningsprocessen, og det forventes ikke, at eleverne kan løse opgaverne uden. 

Centicubes, 10’er-stænger

Fagligt mål og organiseringsforslag
I opgaverne arbejder eleverne med subtraktion med tocifrede tal mellem 1 - 99 uden tierovergang med opfordring til brug af forskellige konkrete materialer. 

Elever, som kan løse opgaverne uden hjælpemidler må gerne undlade dem. Dog er det vigtigt, at de kan forklare, hvordan fx taltavlen eller tallinjen kan bruges.

I udfordringsopgaven nederst møder eleverne også opgaver med tierovergang, og de skal selv vælge hvilke konkrete materialer de vil bruge som hjælpemiddel (taltavle, tallinje, centicubes, skolepenge). Det er vigtigt, at hjælpemidlerne stilles til rådighed som naturlig del af løsningsprocessen, og det forventes ikke, at eleverne kan løse opgaverne uden. 

Centicubes

Fagligt mål
I opgaverne arbejder eleverne med 1’ere, 10’ere og 100’er og tallene fra 1-999.

1. opgave: opdele tal i 1’ere 10’ere og 100’er,
2. opgave: anvende begreberne større end og mindre en,
3. opgave: finde frem til det mindste og største tal,
4. opgave: genopfriske begreberne lige tal og ulige tal og
5. opgave: se på enkle talmønstre med naturlige tal.

Organiseringsforslag
Læreren stiller konkrete materialer til rådighed efter behov. Det kan fx være en fordel for nogle elever at bruge centicubes i forbindelse med lige og ulige tal, hvis der mangler forståelse for begreberne.

Materialer
Små håndspejle
Farveblyanter

Fagligt mål
Opgaverne evaluerer elevernes evne til at spejle figurer og mønstre samt at fortsætte mønstre.

Om opgaverne
I første, anden og tredje opgave skal eleverne spejle figurer, hvor begreberne spejling og spejlingsakse kommer i spil.

I anden opgave skal eleverne finde figurer, der er spejlet korrekt og stiller krav til deres forståelse for spejling samt deres evne til at forklare og begrunde.

I fjerde opgave skal eleverne tegne videre på mønstre i de rigtige former og farver. Lav gerne en opsamling, hvor eleverne forklarer mønstrene, og hvordan de ved, hvad de skal tegne.

Materialer
Farveblyanter

Fagligt mål
I opgaverne skal eleverne genkende, tegne og beskrive figurers egenskaber. Eleverne skal genkende, udpege og tegne trekanter, firkanter (herunder rektangler og kvadrater), femkanter og cirkler.

Eleverne evalueres i, om de kan genkende og beskrive figurers egenskaber. Det forventes, at eleverne kan genkende og tegne kvadrater ud fra kvadratets udseende og dens egenskaber (fire lige lange sider, der står vinkelret på hinanden). På samme måde skal eleverne genkende og tegne et rektangel ud fra dets udseende og dens egenskaber (parvis lige lange sider, der står vinkelret på hinanden.).

Fagligt mål
I opgaverne skal eleverne genkende klokken ved hele timer samt tegne visere på ure, så de viser bestemte tidspunkter.

Fagligt mål
I opgaverne genopfrisker eleverne anvendelsen af førfaglige begreber som op, ned, til højre og til venstre og førfaglige formuleringer af fx omkredsen af en firkant. I opgaverne skal de kunne bruge to forskellige kommando-repræsentationer. 

Om opgaverne
I første opgave skal eleverne få robotten til at finde vej frem til bestemte ting, ved at bruge pile som kommandoer, som hver flytter robotten ét felt.
Ekstraopgave: Elever der har brug for mere udfordring kan skrive koderne om til tal og pile, som i anden opgave.

I anden opgave, hvor eleverne tegner firkanter, ser kommandoerne lidt anderledes ud. Her er hver pil er suppleret af et tal, som angiver hvor mange felter i den retning, blyanten skal flyttes. Eleverne skal afgøre, om koderne tegner en firkant eller ej.
Ekstraopgave: Skriv en ny kode, som retter de to fejlagtige koder, som ikke laver en firkant. 

Nederst på siden er en Udfordringsopgave. Her skal eleverne selv kode firkanter fra bunden. Opgaven går ud på at undersøge hvilke firkanter, de kan lave, hvis omkredsen skal være 12.

Materiale
Målebånd
Køkkenvægte

Fagligt mål
I opgaverne skal eleverne kunne måle og veje ting og vurdere, om tingens mål opfylder bestemte kriterier.

Organiseringsforslag
Opgaverne løses i makkerpar.

I opgaverne anvender eleverne målebånd til at måle i centimeter og meter og vægte til at måle i gram.

Fagligt mål
I opgaverne genopfrisker eleverne brugen af søjlediagrammet i en undersøgelse. Begreberne flest, færrest og lige mange anvendes i opgaven.

Organiseringsforslag
Opgaven kan løses individuelt eller i makkerpar.

Første opgave ligner meget tidligere opgaver.

Anden opgave "Hvad finder børnene" er mere udfordrende, hvis den gøres åben. Opgaven handler om at lave et overblik over det indsamlede data, som ses i hæftet. Gør evt. på denne måde:

1. Introducer dataet ved at fortælle at 5 børn har været ude og lede efter små dyr på fire forskellige dage: mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. I firkanter ses de dyr, børnene observerede hver dag.
2. Diskutér med klassen, hvilke spørgsmål de kunne tænke sig at undersøge ud fra dataet. Eksempler på spørgsmål ses i hæftet.
3. Nu skal eleverne lave en graf eller billede som danner overblik over spørgsmålet.
4. Saml op ved at få eleverne til at forklare hvilket spørgsmål, de har valgt, deres søjlediagrammer, og hvad de kan se ud fra søjlediagrammet herunder brug af ordene flest, færrest og lige mange.

(Den røde mariehøne kaldes i biologien 7-plettet mariehøne og den gule mariehøne kaldes i biologien 22-plettet mariehøne.)

Differentieringsmulighed
For nogle elever vil det netop være udformningen af deres egen graf fx søjlediagram eller andet overblik ud fra spørgsmålet, som er den interessante udfordring.

Men for elever, der har brug for mere støtte, kan læreren gøre en af følgende ting:

• Snak med eleverne om, hvordan man kan bruge et søjlediagram til at belyse det spørgsmål, de har valgt. Snak om hvordan akserne ser ud, men uden at give dem kopiarkenes søjlediagram.
• Giv eleverne det tomme søjlediagram, hvor de selv skriver kategorierne på x-aksen.
• Vis eleverne de tre søjlediagrammer med udfyldt x-akse og bed dem vælge hvilket, de vil kunne bruge til at belyse deres spørgsmål.

Ekstraopgave: Lav jeres egen undersøgelse
Klassen kan lave en fælles undersøgelse i klassen, hvor læreren stiller følgende spørgsmål:

"Hvilken årstid er din yndlingsårstid? Forår, sommer, efterår eller vinter?"

Hver elev kan sætte kryds i et fælles søjlediagram på tavlen.
Efterfølgende kan lærere stille analyserende spørgsmål til det indsamlede datasæt, og kan stille spørgsmålene:

• "Hvilken årstid har flest valgt?"
• "Hvilken årstid har færrest valgt?"
• "Hvor mange har valgt Forår?"
• "Hvor mange har valgt Vinter?"
• "Hvad er forskellen mellem Vinter og Forår?"

Plastlommer / chartek
Kort over området, hvor løbet laves
Målebånd
Centicubes
Blyanter: almindelig, rød, gul, grøn og brun

Om stjerneløbet
Dette stjerneløb repeterer hele matematikken i 1. klasse

I opgaven skal eleverne gennemføre et stjerneløb på skolen. Eleverne skal finde frem til 10 forskellige poster og løse opgaverne, som de finder ved hver post.

Løbet kan enten arrangeres som et stjerneløb udendørs eller på skolens inde-områder. Det kræver et kort, hvor posterne tydeligt er indtegnet.

Forberedelse

• Et større kort over skolegården/indeområde til stjerneløbet. Læreren tegner selv eller printer et luftfoto af skolegården (fx GoogleMaps) og indsætter positionerne for de 10 forskellige poster. Kortet skal placeres på lærerens bord.
• Der printes det antal kopier af de posters opgaver, som der er elevhold. Opgaverne til samme post kommes i en plastlomme, hvis de skal være udenfor. Hvis opgaverne kræver konkrete materiale for at løses opgaven, skal dette også placeres ved posterne. Fx målebånd, farveblyanter eller centicubes.
• Holdkort printes til eleverne.
• De 10 poster placeres på skolen.

Organiseringsforslag
Læreren deler klassen op i makkerpar

Løbet arrangeres som et stjerneløb, hvor eleverne efter hver post kommer tilbage til klassen eller til et centralt sted på skolen. Her kan læreren tjekke elevernes opgaveløsninger. Desuden har læreren her et stort kort med posterne indtegnet. Herfra sender læreren næste hold afsted og sikrer, at maks. to hold har samme post samtidigt.

Læreren kan sørge for at maks. to hold er på samme post, ved at have to stafet-brikker med postnummeret liggende. Når holdet vælger en post, tager de en brik med sig og løber ud til posten. Når de kommer tilbage, afleverer de brikken, og et ny hold har nu mulighed for at vælge brikken og gå til posten.

Hvert hold medbringer et holdkort, hvor eleverne sætter kryds ved de poster, som de har besøgt.

Til sidst laver læreren en opsamling i klassen:

• Hvilke resultaterne er klassen kommet frem til?
• Hvordan er de kommet frem til dette svar?