Om ZIGZAG
1a
1b
2a
2b
3a
3b
LængdeVægtSammenlign – MinusStatistikKlokkenOpsamling:
Din krop
Tallinjen op til 100MønstrePlus på taltavlenMinus med 10'ereOpsamling:
Pattedyr i Afrika
Figurers egenskaberStore talMinus med 1'ere og 10'ereProblemløsningTegn og byg med figurerOpsamling:
Genbrug af affald
Repetition 1. klasse
Se hæftet igennemSe tavlebogen, hvis din skole har købt adgang
-

Side 5: Digital-tal

Vægt
Klasseaktivitet

Opgaven er tænkt som en introduktion til af kunne aflæse de digitale tal på vægtene i næste opgave. Vi anbefaler derfor at denne løses i en fælles samtale i klassen, hvor eleverne løbende kan skrive de svar, I i fællesskab kommer frem til i deres hæfter. Når de fem tal er skrevet ned, har I været forbi alle 10 digitale cifre. Som en ekstra repetition af cifrene, kan I have en snak om hvilke cifre, eleverne synes er lettest og sværest at aflæse.

-

Side 5: Hvad vejer maden?

Vægt
Skriv selv

I opgaven skal eleverne aflæse tal på den digitale vægt og skrive tallet i inputfeltet. Opfordr gerne eleverne til at sige tallene højt undervejs.

Differentieringsmuligheder
Opgaven kan både laves individuelt og i makkerpar. Hvis eleverne arbejder individuelt, skal læreren være opmærksom på at høre eleverne i deres aflæsning af tallene. I makkerpar kan de skiftes til at sige tallene fra vægten højt.

-

Side 6: Vej ting i klassen

Vægt
Parvis / små grupper
Besvarelsesark - Vej ting i klassen
Materialer
Besvarelsesark - Vej ting i klassen

4-5 stk. køkkenvægte (til at måle penalhuse, bøger og lign.).
Evt. en badevægt til tunge ting.

Organiseringsforslag
I opgaven skal eleverne veje forskellige ting, som I finder i klassen. Eleven kan løbende skrive deres resultater på et tomt papir eller på besvarelsesarket, hvis I følger vores forslag til ting, I kan veje. I den højre kolonne på besvarelsesarket er der også plads til, at eleverne kan tegne eller skrive, hvad de ellers vejer.

Læreren kan til slut samle op ved at sammenligne elevernes målinger, der er nok et par gengangere at ting, de har målt, fx bøger og penalhuse. Snak om variationen i vægt er rimelig, det er den måske fordi de har målt to forskellige penalhuse, eller om målingerne burde have været mere ens, hvis eleverne har vejet samme slags bog.

Differentieringsmulighed
Store og eller runde ting kan generelt være en udfordring at veje, fordi de dårligt kan stå på vægten. En løsning kan være at lægge noget ekstra op på vægten, som holder det, men så skal denne ting også vejes, hvorefter man må finde forskellen. Sådan ting kan bruges som ekstra udfordring til visse elever. 

Læringsfokus
Fokus er at skabe erfaringer med at aflæse vægte og at anvende de rigtige begreber, når et resultat aflæses, fx 90 gram eller 32 kilo, samt at aflæse digitale tal.

-

Side 6: Find ting der vejer

Vægt
Skriv selv

Materialer
4-5 Køkkenvægte eller lignende, der måler i gram.

Organiseringsforslag
Opgaven løses i makkerpar. 

4-5 vægte placeres forskellige steder i klassen.

I opgaven skal eleverne finde ting i klassen, der passer til en given vægt. Eleverne går rundt i klassen og prøver at finde ting, som vejer tæt på den angivne vægt, når de finder en ting, der er tæt på, tegner de den i hæftet og skriver hvad den vejer.

Differentieringsmuligheder
Det kan være forskelligt for eleverne, hvornår noget er tæt på et tal. Nogle kan gå efter at ramme en vægt, der er 2 gram over eller under. Andre vil have behov for at kunne finde en vægt, der blot holder sig inden for den givne 10’er.

Elever der har brug for ekstra udfordring kan undersøge hvilke af deres målinger, der kom tættest på det antal gram de skulle finde, og hvilke der var længst fra. 

Ekstraopgave: Gæt vægtens 10'er

Vægt
Parvis / små grupper

Materialer
Køkkenvægt

Organiseringsforslag

Denne aktivitet kan laves i grupper på 2-4 elever.

Eleverne finder 5-10 ting, fx fra elevernes penalhuse, som vejer ca. mellem 1 og 100 g. Alternativt kan læreren have fundet nogle sæt af 5-10 ting på forhånd.  

Sådan her foregår aktiviteten:

  • Før de vejer tingene, må de løfte på tingene og sammenligne deres vægte. 
  • Derefter skriver de deres gæt på vægtene ned.
  • Derefter vejes alle tingene (dette kan evt. gøres fælles i klassen, så I kun behøves 1 køkkenvægt). 
  • Hvis eleverne har gættet tingens 10’er rigtigt, får de et point. 

Vinderen er den, der har flest rigtige.

Differentieringsmulighed
Man kan også bruge ting som vejer ca. 100-1000 g, eller 1-10 kg. Her skal man så bruge en vægt der passer til intervallet. Her får man 1 point for at gætte vægtens 100'ere og evt. 2 point for at gætte vægtens 10'er.

-

Ekstraopgave: Find vægte med frugter

Vægt
Gruble-opgave
Find vægte med bærFind vægte med bær - UndersøgelsesarkFind vægte med vindruer og tomaterFind vægte med vindruer og tomater - Undersøgelsesark
Materialer
Find vægte med bærFind vægte med bær - UndersøgelsesarkFind vægte med vindruer og tomaterFind vægte med vindruer og tomater - Undersøgelsesark

Arkene "Find vægte med bær" er lettere end arkene "Find vægte med vindruer og tomater". Her stilles opgaven.
Undersøgelsesarkene kan bruges som støtte til undersøgelsen. 
Centicubes og evt. brevvægt kan også bruges som hjælpemidler til undersøgelsen.

Organiseringsforslag
Dette er en undersøgende opgave, hvor eleverne skal finde hvilke tal, de kan lave ved at addere 3 og 5 flere gange i opgaven "Find vægte med bær" eller 4 og 7 i opgaven "Find vægte med vindruer og tomater". Opgaven er derfor en repetition af addition op til 30. 

Start med at fokusere på udfordringen: Hvilke frugter kan lægges på vægten for at få 10 g og 12 g? i opgaven "Find vægte med bær". Når eleverne har svaret på dette, kastes de ud i at undersøge, hvilke vægtene fra 1 g til 15 g de kan lave, og hvilket plusstykke der giver det.

Opfordr eleverne til at dele deres fremgangsmåder for at finde så mange totaler, som muligt. En måde er systematisk at afprøve hvilke totaler, der kan laves plusstykker til, ved afprøve totalerne fra lille til stor. En anden fremgangsmåde er at starte med kun at lave plusstykker med det lette bær, dernæst kun at lave plusstykker med det tunge bær og dernæst lave plusstykker med begge bær.

Støttende differentiering
Eleverne kan bruge undersøgelsesarkene til at holde styr på hvilke vægte, de har lavet, og hvilke de ikke har lavet. Tanken er at eleven ud for hvert tal skriver et plusstykke med frugternes tal, som giver tallet, hvis der er noget plusstykke med frugt-tallene, som giver det tal.

Det kan være en god støtte at supplere opgaven med centicubes, hvor fx brombær laves ud af 4 (sorte) centicubes og jordbær laves ud af 7 (røde) centicubes. Hver centicubes vejer et gram, og vægten kan derved tælles. Man kan også give eleverne en brevvægt at lægge centicube-bærrene op på. 

Man kan også vælge at lade eleverne bruge lommeregnere, tallinjer eller taltavler.

Elever der har svært ved at komme i gang, kan dirigeres til at fokusere på en slags frugt fx: Hvilke vægte kan vi lave, hvis vi kun har brombær?

Udforende differentiering:
Stil følgende spørgsmål: Hvordan ved du, at du har fundet alle tal, du kunne?

En anden måde at udfordre eleverne yderligere kan være ved at spørge:
Hvad hvis det ikke længere handler om at plusse bærrenes vægte, men du også må bruge minus, kan du så lave de resterende totaler?