2a
2b
3a
3b
Materialer
Evt. centicubes.
I opgaven skal eleverne sammenligne længder og finde forskellen. I de første tre opgaver sammenlignes centicubestænger. Her kan eleverne tælle forskellen i centicubes. I de sidste tre opgaver sammenlignes længder, hvor linealerne i hæftet skal aflæses for at finde forskellen.
Organiseringsforslag
Start med en fælles snak eller aktivitet for at koble elevernes forståelse for forskel med den symbolske form i minusregnestykker.
Forslag til startaktivitet: Start med at give eleverne et antal centicubes hver mellem 5 og 15. De bygger nu en stang ud af dem. Herefter sammenligner de deres centicubestang med sidemakkeren og finder forskellen. Tag et eksempel op på tavlen, skriv det tilhørende minus-stykke, snak om hvordan det hænger sammen med stængerne. Bed elevparrene om at skrive minusstykket der passer til deres to stænger.
Forslag til startsamtale: Tegn to centicubesstænger på tavlen, og undersøg i fællesskab, hvor høje de er og hvor stor højdeforskellen mellem dem er. Skriv dernæst det tilhørende minusstykke på tavlen. Snak om hvilke stang, der passer til hvilket tal i minusstykket.
Opsamling: I dette emne er der fokus på subtraktion som forskel. Referer gerne til sidst i havde subtraktion, hvor subtraktion også blev brug når noget blev taget væk. Tag gerne et eksempel med centicubesstænger, hvor minusstykket både kan være en forskel mellem to stænger, eller en situation hvor man fjerne nogle centicubes fra en stang.
Differentieringsmuligheder
Udfordrede elever kan anvende centicubes som konkrete materialer og bygge tårne, som repræsenterer længderne i hæftet.
Øvelsen understøtter "Tæl-videre"-strategien. Den kan hjælpe mange udfordrede elever, da det oftest er lettere for eleverne at tælle videre end at tælle baglæns.
Hvis eleverne har brug for ekstra øvelse i at finde forskellen på længder, før de går videre til at finde forskellen mellem vægte, hvor det er tal, der sammenlignes uden en grafiske repræsentation, kan ekstraopgaven Sammenlign længder bruges. I den er niveauet stort set uændret, idet der stadig bruges tal under 20 og forskelle under 10.
Dygtige elever kan udfordres ved at få et målebånd og måle forskellige længder og finde forskellen og skrive minusstykket. Se ekstraopgaven Mål og sammenlign længder.