I opgaven skal eleverne veksle 10’ere til 100’ere. Læreren kan forberede eleverne ved at introducere dem for, at der er ti 10’ere i 100.

Eleverne tæller antallet af 10’ere og sætter ring rundt om 10 af dem, så de får en gruppe med 100. Ti 10'ere noteres som én 100'er. De resterende antal tiere noteres under 10'ere og alle beløbene har nul 1'ere.

Gør det klart at denne optælling giver det antal kroner, der er i alt.

Få også eleverne til at fortælle, hvordan de tæller 10 mønter. Måske grupperer de 5 mønter ad gangen, eller måske streger de mønterne ud mens de tæller til 10.

I den anden sidste opgave er der 21 x 10’ere, som kan veksles til 2 x 100’er og 1 x 10’er.

Differentieringsmuligheder
Nogle elever vil automatisk være nysgerrige på, hvad nu hvis der var 10 100’ere og derigennem stifte bekendtskab med 1000.

Elever som fortsat er udfordret på 10’er-remsen, kan bruge opgaven til at øve 10’er-remsen ved at tælle 10’ere og sige 10, 20, 30 osv.

Materialer
Centicube-plader, -stænger og 1'ere

Organiseringsforslag
I opgaven skal eleverne tælle antallet af 100’ere, 10’ere og 1’ere og skrive antallet i felterne som danner det samlede antal centicubes eller firkanter.

Læreren kan præsentere opgaven ved at vise 100’ere-plader, 10’er-stænger og 1’ere som konkrete materialer. Første opgave kan evt. løses fælles i klassen, eller læreren kan finde på et andet antal centicubes, som I kan tælle sammen i klassen som introduktion. Efterfølgende kan de resterende opgaver løses individuelt eller i makkerpar.

I øvelsen anbefales det, at eleverne siger tallene højt.

Differentieringsmuligheder
For udfordrede elever kan det være en god ide at løse de første opgaver ved at bruge konkrete materialer, så eleverne kan se og føle tallene.

Skolepenge eller centicubes (10 enere, 10 tiere og 10 hundreder pr. elevpar).

Organiseringsforslag
Klip talsæt A og B ud som strimler før timen begynder, så der er et talsæt til hver elev.

Eleverne arbejder i par. Giv den ene elev i parret talsæt A og den anden talsæt B. De må ikke se hinandens tal.

I øvelsen skal eleverne kommunikere deres tal videre til hinanden uden at sige det højt ved at vise antallet med skolepenge eller centicubes. Øvelsen kan foregå på denne måde:

1. Den ene elev bygger sit første hemmelige tal med skolepenge/centicubes.
2. Den anden elev skriver hvilket tal, det svarer til på den tomme linje i elevhæftet.
3. Eleverne tjekker om de har det samme tal (uden at vise de andre tal, de kan evt. rive tallet af, når de viser det).
4. Eleverne bytter roller.

Organiseringsforslag
Opgaven er en klasseaktivitet, hvor eleverne skal samarbejde om at bygge det største og mindste tal ud fra tre talkort. Efterfølgende siger de tallet højt.

Tre elever kommer op og trække hver et tal fra bunken. De kigger på det og viser det til klassen.

Læreren spørger: Hvad er det største tal, I kan lave med jeres talkort?

Læreren vurderer om de tre elever selv får lov at løse opgaven eller om de kun må bytte om på tallene, når nogen fra klassen foreslår det. 

Når de har klaret det spørger læreren: Hvad er det mindste tal, I kan lave med jeres talkort?

Dernæst trækker tre nye elever tre nye talkort.

Hvis eleverne bliver forvirret af at stå bag ved talkortene, så hæng dem op på tavlen i stedet. Læreren kan eventuelt tegne 3 tomme felter på tavlen, hvor talkortene skal hænge.

Aktiviteten giver læreren mulighed for at observere og evaluere elevernes foreløbige forståelse for de trecifrede tal. 

I opgaven skal eleverne sætte streg fra beløbet i én orange boks til den ting, som er det dyreste de kan købe for beløbet.

Eleverne skal forstå, at de først skal kigge efter antal 100’ere og derefter antal 10’ere. I opgaven er der fokus på mere end og mindre end ved trecifrede tal i form af priser.

Eleverne vil opleve en progression i opgaverne, eftersom de første tre opgaver angiver et beløb i hele 100’ere, og hvor de efterfølgende opgaver angiver beløb i 100’ere og 10’ere og og hvor pengene desuden skal summeres for at finde det samlede beløb. Det samlede beløb noteres på linjen i boksen.

I opgaven skal eleverne skrive trecifrede tal med fokus på 1’ere. Som udgangspunkt skal eleverne prøve at løse opgaven uden at bruge vedhæftede tallinje.

Differentieringsmuligheder
Hvis eleverne har svært ved at løse opgaverne, kan de have tallinjen fra 100 til 220 ved siden af.

I sidste opgave udfordres eleverne, når det givne tal er 200. Læreren kan tale om opgaven fælles i klassen. Her kan læreren tage udgangspunkt i deres kendskab til mindre tal og spørge: "Hvad kommer før 20? Hvad kommer før 100? Hvordan ved vi det?"

Læreren kan inddrage konkrete materialer og vise, hvordan 199 er sammensat af 100-pladen, ni 10’ere og ni 1’ere. Ved at tilføje en 1’er, bliver det lige præcis to 100’ere.

I opgaven skal eleverne skrive de manglende tal på tallinjerne.

Materialer
Ca. 5 tomme papirlapper til hver elev

Fagligt mål
At høre og skrive store tal.

Organiseringsforslag
Dette er en fælles øvelse i klassen, hvor et tal sendes videre fra elev til elev. Et tal kan sendes videre på to måder: enten ved at blive hvisket eller ved at blive skrevet. Har man fået et skrevet tal, skal man hviske det videre, og har man fået hvisket et tal, skal man skrive det videre.

Variation 1:
Når et tal er sendt videre forbi et par elever, kan læreren sende endnu et tal afsted. Vælg gerne det modsatte format (papir eller ord) af hvad, der blev sendt afsted før, sådan at eleverne får begge roller. Læreren skriver de tal ned til sig selv, som sendes rundt.

Når et tal kommer til den sidste elev, siges det til læreren, som skriver det på tavlen. Til sidst tjekker læreren, hvor mange af tallene, der kom uændret igennem hele klassen.

Variation 2:
For at eleverne venter kortere tid, før de får et tal, kan klassen deles i 2, 3 eller 4 grupper, hvor læreren giver samme tal til hver af grupperne.

Alternativ til talkortene kan bruges en 10-sidet terning.

Denne aktivitet ligger sig meget op af aktiviteten i hæftet "Største og mindste tal", men denne har et spil-element. Talkortene fra aktiviteten kan genbruges, printes igen eller man kan bruge en 10-sidet terning, hvor 10 er 0.

Organiseringsforslag
Uddel Indskrivningsarket med tomme felter til 3-cifrede tal til hver elev. Det gælder om at eleverne skal lave det største tal.

Læreren trækker først et af talkortene fra 0 til 9 og viser det til klassen. Alternativt slår læreren med en 10-sidet terning og siger tallet højt. Hver elev skal nu beslutte, hvor de vil placere dette ciffer i deres første 3-cifrede tal. Skal det skrives på 100'er-pladsen, 10'er-pladsen eller 1'er-pladsen?

Læreren ligger talkortet tilbage og trækker et talkort igen. Igen beslutter eleverne, hvor de vil skrive dette ciffer i deres første tal.

Tredje gang læreren trækker et tal, må eleverne blive nødt til at skrive tallet på den sidste tomme plads i deres første tal. 

Herefter hører læreren eleverne ad, hvilke tal de har fået lavet. Hvem har fået lavet det største? Kunne man han lavet et tal, der var endnu større, hvis man havde kendt de tre tal samtidig?

Dernæst prøver klassen igen. Måske kan klassen lave et tal, der en endnu højere næste gang.

Når spillet er prøvet et par gange, kan eleverne kigge ned over deres tal og finde det allerstørste, de har lavet.

I denne aktivitet tænker læreren på et tal mellem 100 og 1000, og eleverne skal prøve at gætte hvilket.

Læreren giver 1 hint ad gangen. Lad ca. 5 elever gætte mellem hver hint. Hintene kunne have denne struktur:

• Tallet er større/mindre end 500
• Tallet har X 10'ere.
• Tallet er 1 (eller 2 eller 3) større/mindre end X

Eller (hvis det er et tal der indeholder 90):

• Tallet har X 100'ere
• Tallet har flere end otte 10'ere
• Tallet har nul 1'ere

Hver elevpar får to kopier af talkortene (dvs. 48 talkort i alt), som er printet på papir, som ikke er gennemsigtigt.

Regler: Krig med store tal
Eleverne spiller i makkerpar. Talkortene blandes og deles i to lige store bunker. Hver elev får en bunke og lader den ligge foran sig med bagsiden opad. 

På samme tid vender hver elev det øverste kort. Den, der har det højeste tal, får begge de kort, der er lagt ud, og kortene lægges over i en ny bunke ved vinderen.

Hvis kortene har samme værdi, er der krig. Hver elev lægger da 3 kort ned med bagsiden opad. Begge elever vender et fjerde kort, og den, der har den højeste værdi på det fjerde kort, vinder de 10 kort, der nu ligger ud på bordet.

Traditionelt slutter spillet, når den ene elev ikke har flere kort. For at nå dertil kommer man kortene igennem en del gange: når eleverne ikke har flere kort i sin første bunke, blander eleverne de kort, de har fået, og fortsætte med dem som en ny bunke, indtil en elev ikke har flere kort.

Alternativt kan I aftale at spillet slutter, når bunken er kommet igennem 1 gang, hvorefter eleverne må tælle deres kort. Den elev med flest kort har vundet.

Opsamling
Snak med eleverne om de har fundet på en smart måde at se hvilket tal der størst. Hvilket tal er det vigtigste at kigge på først?

Dette er et samarbejdsspil for 2 elever. Eleverne kan med fordel sidde ved siden af hinanden (fremfor overfor hinanden). 

Regler
Eleverne trækker 5 kort hver og lægger dem tilfældigt på række foran sig. Spillet går ud på at få dem til at ligge i rækkefølge fra lavest til højest. Men den eneste måde de må flytte på talkortene er ved at bytte talkort med makkeren, og det nye tal skal ligge dér, hvor det gamle tal lå.

Den ene elev kan for eksempel sige: jeg vil gerne bytte et lavt (fx 104) tal for et højt tal, vil du det? 

Nogen gange kan det være nødvendigt at lave et byt, der ikke hjælper en selv, for at den anden kan få flyttet rundt på sine tal.

Spillerne har begge vundet, når de begge har 5 kort, der ligger i rækkefølge fra lavest til højest.

Hvis det lykkes at arrangere de 5 tal, kan eleverne prøve, om de også kan med 6, 7, 8 9, 10, 11 eller 12 kort.