Kopiarkene med prismærkede ting kan erstattes med medbragte ting med samme priser som kopiarkene. 
Evt. lommeregner

Organiseringsforslag

Fase 1 med fokus på store tal
I denne aktivitet skal eleverne finde ting, de kan købe for deres penge. Alle elever er kunder og ingen er ekspedienter.

Formålet med aktiviteten er at diskutere, hvordan eleverne kan vide om de har penge nok til en given ting.

Print 2-3 kopier af kopiarket med ting med høje priser og fordel tingene 2-3 borde, som hver udgør en butik.

Denne øvelse kan gentages 3-5 gange:

• Eleverne deles i makkerpar. Hvert makkerpar får udleveret mellem 200 - 900 kroner. Beløbet varierer fra makkerpar til makkerpar. I første omgang kan eleverne få hele hundrede, anden gang hele tiere og dernæst både hundrede, tiere og enere.
• Eleverne skal finde ting, som de kan købe for det beløb, de har til rådighed. Makkerparret vælger én ting.
• Læreren laver en kort opsamling i klassen med spørgsmålene: "Hvilke ting har I valgt? Er I sikre på, at I har penge nok til at købe det? Hvordan ved I det?"
• Eleverne får et nyt beløb, og legen gentages.

Differentieringsmuligheder: Elever kan udfordres ved at få til opgave at købe flere ting og finde det samlede beløb.

Fase 2 med fokus på subtraktion
I denne aktivitet deles eleverne deles op i sælgere og købere. Men først skal genbrugsbutikkerne laves. Brug nu kopiarket med ting med priser under 100 kr.

Formålet med aktiviteten er at skabe en virkelighedsnær situation, hvor eleverne arbejder med subtraktion gennem spørgsmålet "Hvor meget er der tilbage?".

Lav denne øvelse 2-4 gange:

• Hver køber får udleveret én 50’er og 4 x 10’ere.
• Hver butik har mønter til at betale det resterende beløb tilbage med.

Man må kun købe én ting ad gangen. Når pengene er brugt, lægges alle ting tilbage i butikkerne, og eleverne bytter roller.

Differentieringsmuligheder:

Hvis eleverne finder legen motiverende, kan eleverne sætte deres eget præg på legen og få lov til at udvikle legen frit. Der kan i denne udvikling opstå spørgsmål omkring addition og subtraktion, som læreren skal hjælpe med løbende. Måske kan der også opstå udfordringer, der indeholder matematik, som eleverne ikke har arbejdet med før. I de tilfælde kan man bruge skolepenge, tegninger og lignende for at hjælpe eleverne at finde svar på deres spørgsmål. 

For eleverne er det gode problemløsningssituationer, når de møder udfordringer, hvor de skal prøve sig frem. I nogle tilfælde kan det være en god idé at inddrage en lommeregner.

Materialer
Affaldsspand til plastik
Evt. affaldsspand til andet affald

I opgaven skal klassen undersøge, hvor meget plastik de kan samle ind fra deres madpakker hen over fire dage.

Alternativt kan klassen gå en tur i lokalområdet eller på skolens område og samle plastikaffald og andet affald. Se organiseringsforslaget længere nede.

Hvis ikke I ønsker at håndtere affald i klassen, kan I også bruge ekstraopgaven Sorter affald i stedet, hvor brikker med forskellige typer affald sorteres og analyseres i et søjlediagram.

Organiseringsforslag til indsamling af plastik fra madpakker

Opstart (Mandag):
Fælles samtale med udgangspunkt i billedet i hæftet:

• "Findes der plastik i jeres madpakker? Hvor finder man plastik i madpakkerne?"
• Eleverne præsenteres for undersøgelsen: "Hvor meget plastik er der i klassens madpakker?"
  • I skal samle plastik sammen fra klassens madpakker. "Hvor meget plastik tror I, der indsamles over de næste fire dage?"
    Læreren kan medbringe plastikemballage (yoghurtbægere, sugerør, fryseposer mv.), som eleverne kan veje som en indledende øvelse, inden de giver deres bud.
    Det forventes ikke, at eleverne har kunne regne sig frem til præcise bud på omfanget af plastik, men at de kan begrunde deres gæt.
• Eleverne gætter på mængden af plastik i gram og skriver det ned i opgaven i hæftet. Læreren kan evt. også notere elevernes gæt i et fælles dokument. 

Indsamling (Mandag - torsdag):
Undervejs samles al plastik sammen i en fælles pose eller skraldespand hver gang, eleverne har spist deres madpakker.

Undersøgelsens afslutning (Fredag):
Ugens plastik bliver vejet, og resultatet vises i antal gram. Eleverne skriver resultatet i deres hæfte under deres gæt.

Eleverne kan vha. af en lommeregner finde forskellen mellem deres gæt og det rigtige resultat.

I en evaluerende samtale, kan læreren udfordre eleverne på deres talforståelse og problemløsningsstrategier, når de prøver at komme med bud på plastiks vægt over en måned eller et helt år:

• Har vi samlet mere eller mindre plastik, end I havde forventet?
• Hvor meget plastik tror I, der ville være efter en hel måned? Hvad med et helt år?
• Hvilke tanker, tænkte du, da du skulle gætte i starten af undersøgelsen?

Organiseringsforslag til indsamling af plastik fra lokalområdet
Før affaldsindsamlingen:
Snak om hvilke slags affald, de tror de vil finde og hvilke kategorier I vil samle affaldet i. Hav evt. også en pose til andet uventet slags affald.

Bed eleverne komme med gæt på hvor mange gram plastik-affald de samler. Læreren kan medbringe plastikemballage (yoghurtbægere, sugerør, fryseposer mv.), som eleverne kan veje som en indledende øvelse, inden de giver deres bud.

Bed dem også komme med bud på, hvad de tror, I samler mest og mindst af.

Affaldsindsamlingen:
Klassen kan gå ud og samle affald i nærmiljøet omkring skolen. En-to elever kan deles om at holde posen til en bestemt type affald og kontrollere at det rigtige kommer I. Resten render rundt og samler affald op - evt. med plastikhandsker på.

Efter affaldsindsamlingen:
Snak herefter om der kom noget affald i posen til uventede slags affald, og om der er noget der, der skal have sin egen kategori.

Mål hvor mange gram I fandt af hver type og snak om følgende spørgsmål:

• Hvilke slags affald var der mest af? Mindst af?
• Har vi samlet mere eller mindre plastik, end I havde forventet?
• Lav evt. et søjlediagram, der illustrerer hvad I samlet mest eller mindst af.

Faglig baggrund
Aktivitetens mål er at give eleverne erfaringer med virkelighedsnære problemstillinger, hvor matematikken kan hjælpe med at finde frem til svar. Der er fokus på at arbejde undersøgende og eksperimenterende.

I aktiviteten kan kommer både modelleringskompetencen og ræsonnementskompetencen i spil. Eleverne arbejder med problemløsningskompetencen, når de skal gætte på, hvor plastik der samles ind efter fire dage, en måned og et år.

Aktiviteten berører matematiske emner som måling (vægt), store tal samt regnearterne.

Ekstra papir til at tegne og skrive på
Evt. centicubes som 100-plader, 10’er-stænger og 1’ere
Evt. skolepenge og pantflasker til fortælling af elevernes egne historier

Organiseringsforslag til Regnehistorie 1 (store tal)
I opgaven skal klassen læse og løse en regnehistorier med fokus på store tal. Det forventes ikke, at eleverne kan løse regnehistorien på egen hånd. Opgaven lægger således op til at skulle løses sammen gennem samtalen med læreren, og klassen kan fælles nå frem til løsning.

Giv eleverne god tid til opgaven, så de lærer at problemløsningsopgaver kan kræve tid og tålmodighed. Hav fokus på arbejdsprocessen, hvor eleverne opfordres til at prøve sig frem flere gange ved at have papir til rådighed til at tegne, regne og skrive sig frem til en løsning. Som støtte kan klassen anvende konkrete materialer så som 100-plader, 10’er-stænger og centicubes som 1’ere.

Disse spørgsmål kan bruges til at hjælpe elever, der arbejder med regnehistoriens sidste spørgsmål, om hvor mange flasker og dåser de mangler at samle: 

• Hvor mange dåser eller flasker mangler de for at kunne fylde op 1 pose mere med 10 i?
• Hvor mange poser med 10 er nok til at fylde 1 stor pose med 100?

Organiseringsforslag til Regnehistorie 2 til 5 (Problemløsning)
Præsentation af problemløsningsproces:

1. Læs og omformuler.
2. Tegn og nedskriv informationer.
3. Regn og løs problemet.
4. Tjek om svaret passer.

Historien læses op for klassen. Eleverne løser problemet individuelt eller i makkerpar. Dernæst laves opsamling i klassen.

Organiseringsforslag: Lav jeres egen minus-historie
Eleverne skal i makkerpar skrive deres egne regnehistorier, med tallene fra 11-99.

Eleverne kan afslutningsvis præsentere deres regnehistorier gennem skuespil eller en anden form for fremlæggelser.

Eleverne kan anvender konkrete materialer som pantflasker, skolepenge eller lignende, når de fortæller historien for hinanden.

Afhængigt af klassens størrelse kan hvert makkerpar vise eller fortælle deres historie til hele klassen eller to andre grupper.

Differentieringsmuligheder
Når eleverne selv vælger tal til deres historier, er der stor sandsynlighed for, at eleverne vælger tal som kræver, at man veksler 10’ere til 1’ere. Eleverne kan have brug for at anvende konkrete ting så som tallinjen og centicubes. I få tilfælde kan læreren foreslå et nyt tal for at situationen kan løses ud fra det niveau eleven er på.

I opgaven skal eleverne aflæse informationer i søjlediagrammet og finde ud af, hvor der er mest og mindst samt finde forskel.

Stilladsering af opgaven
For mange af eleverne vil det kræve gode problemløsningskompetencer at afkode, hvilken regnemetode de kan anvende til at finde forskel.

Nogle elever vil tælle antal krydser i de to pinde, som skal sammenlignes, uden at opdage, at opgaven kunne skrives som en minusopgave. Her vil det være en vigtig del af lærerens opsamling at spørge ind til, hvordan eleverne har fundet frem til forskellen og evt. skrive opgaven op som en minusopgave.

Evt. A2 papir eller 2 A3 papir pr. gruppe

Organiseringsforslag
I denne opgave skal eleverne klippe brikkerne med affald ud og sortere dem. Vi anbefaler at have følgende kategorier, men I kan også bestemme nogle andre:

• glas
• metal
• bioaffald
• plastik
• pap
• papir
• elektronik
• tøj

Inddel eleverne i grupper af 2-4 elever, hvor gruppen deles om et sæt brikker med affald, som de klipper ud og sorterer. Vær opmærksom på, at der kan opstå uenighed om, hvad tingen er lavet af, da det blot er en tegning. Fortæl dem, at deres løsning er god, så længe de kan argumentere for deres valg, fx "bilen er en legetøjsbil, så jeg mener, den er af plastik", eller "der er en antenne på bilen, jeg tror, det er en fjernstyret bil med elektronik i".

Når brikkerne er sorteret, lægges de i rækker eller søjler ved siden af hinanden. De kan evt. klistres ind på et dobbelt A3 papir, hvor tilhørende akser tegnes på papirerne. 

Derefter eller som alternativ til at klistre brikkerne fast, kan eleverne tegne en mindre version af søjlediagrammet på papir, eller de kan udfylde søjlediagrammet på kopiarket: Søjlediagram.

Snak derefter om, hvad der er flest og færrest af, og om der er nogen typer affald, der er lige meget af.